Læs også:

Close
pink pop maria nila anmeldese diy haar haarfarve

Anmeldelse: Farv håret pink – i et par uger

Skønhed  | 
Det synes redaktionen: 4

Drømmer du om en pink manke – men altså kun sådan midlertidigt? Redaktionens Benedikte har testet pink hjemmefarve for dig

Der er snart ikke den popstjerne eller kendislady, der ikke har gjort det. Farvet håret pink.

Den lyserøde hårfarves popularitet er alt andet end ny. Det er til gengæld metoden og resultatet, for nu kan du købe en farve med hjem til relativt få penge og nemt og hurtigt farve dit hår midlertidigt pink uden at skade det eller nå at blive træt af farven.

Jeg har fået et eksemplar af Maria Nila-produktet Colour Refresh i farven “pink pop” for at teste, hvor nemt det er selv at farve håret lyserødt – og hvor nemt det er at få ud igen! Maria Nila lover selv, at farven holder cirka fire til 10 vaske og altså er perfekt til for eksempel en festival eller en kort periode med en anderledes hårfarve (eller hvis du som jeg hurtigt kommer til at kede dig og gerne vil skifte hårfarve ofte).

Benediktes hår lige efter farvningen. Hun lod farven sidde i ti minutter. Billedet er uden filter og uden redigering af nogen art.
Benedikte pink hår maria nila pink pop colour refresh Benediktes hår lige efter farvningen. Hun lod farven sidde i ti minutter. Billederne er uden filter og uden redigering af nogen art.

Farv dit eget hår derhjemme

Colour refresh er en plejende maske med farvepigmenter, som du bruger i håndklædetørt hår efter shampoo og før balsam. Masken skal sidde tre til 10 minutter alt efter, hvor intens du vil have resultatet. Der følger to par handsker med til at påføre, og det er vigtigt, at du fordeler farven godt og reder håret igennem med en bredtandet kam for at undgå pletter.

Jeg lod farven sidde i ti minutter og fik ovenstående resultat. Farven bliver meget mørk og ret flot. Jeg fik vildt mange komplimenter af folk, der slet ikke kunne forstå, at det var mig selv og ikke en frisør, der havde farvet mit hår.

Tip! Vil du gerne vaske farven hurtigt ud igen? Min frisør har anbefalet mig at bruge skælshampoo eller mild opvaskemiddel i stedet for shampoo. Det virker!

Colour refresh fra Maria Nila i farven “Pink Pop”, 300 ml, 159 kr., Beautycos (Foto: PR)

Største minusser:

Det er meget svært at undgå lyse pletter i håret, hvor farven ikke har fået ordentligt fat. Jeg testede ad tre omgange, hvor jeg fordelte grundigt og lod farven sidde 10, 15 og til sidst 20 minutter, men uden et helt gennemfarvet resultat.

Derudover er de “praktiske” pumper på diverse emballager til hårprodukter bare alt andet end praktiske, når du står i badet, da de ikke kan betjenes med én hånd. Det kan være ret udfordrende – især når pumpen doserer alt for lidt ad gangen, så du skal trykke i en uendelighed for at få nok produkt.

Benedikte hårfarve pink pop maria nila colour refresh
Benediktes hår efter fem vaske. Den lyserøde farve er næsten helt ude igen og er fadet pænt og ens.

Største plusser:

Jeg har farvet mit hår rigtig mange gange med rigtig mange forskellige midlertidige hårfarver, og selv om denne er af den sværere slags, når det kommer til en ligelig fordeling, er den så perfekt til en kort periode. Sammenlignet med lignende hårfarver er den nemlig ret nem at vaske ud igen (det kan altså være et helvede, især med røde og blå farver. Jeg taler af erfaring og med afblegningssmerte i klar erindring).

Dertil er det en virkelig rimelig pris, hvor der er til mange farvninger. 300 ml koster 299 kroner hos frisøren, men du kan også være heldig at købe den på tilbud til 159 kr., som jeg har fundet den til på Beautycos.

demi lovato iggy azalea pink dip dye haar spidser haarfarve
Demi Lovato havde pink dip dye i 2012 – her fotograferet under optagelserne til X Factor. Iggy Azalea dyrkede looket i en lidt sartere, lyserød version til Billboard Music Awards sidste år. (Foto: All Over)

Pink dip dye

Hvis du ikke har mod på at farve hele håret, kan du gøre som Demi Lovato og Iggy Azalea og lave en dip dye, hvor du kun farver spidserne. Du kan også lave en enkelt stribe i håret. Sørg i den forbindelse for at dække håret omkring af, så farven ikke smitter og efterlader pletter.

Galleri: Stjerner med pink eller lyserødt hår

Denne artikel indeholder et eller flere affiliate-links, der giver os kommission, hvis du køber noget. Din pris forbliver den samme. Redaktionen udvælger selv produkterne, og hvis du køber gennem et affiliate-link, støtter du driften af MY DAILY SPACE.

snapchat.com/add/mydailyspace

· Mere fra samme kategori ·