
Alt om self-tan: Tests, tips og råd fra en ægte tanning-ekspert
Vi har været så heldige at få et personligt møde med selvbruner-eksperten Jules Heptonstall – læs hans historie, og få resultatet af skønhedsredaktørens tests

Jules Heptonstall arbejder for mærket St. Tropez, som blev lanceret i 1996 og hvis produkter er anerkendte for at give et naturligt look og en solkysset hud, der holder længe. St. Tropez er et fortrukket brand blandt celebrities, designere og stylister, når det gælder fotoshoots og fashionshows.
I sit job hos St. Tropez står Jules Heptonstall for, at pressen, bloggerne og modellerne altid har en fantastisk smuk glød. Da jeg som MY DAILY SPACEs skønhedsredaktør møder ham personligt, spørger jeg ham derfor, hvad der er vigtigt at tænke over, når jeg og I læsere vil prøve self-tan af derhjemme (og ende med et flot resultat).
Fra praktikant til verdenskendt
Jules beskriver sig selv som lidt af en bondeknold. Han er opvokset i Yorkshire i det nordlige England. Allerede i de tidlige teenageår havde Jules en drøm om at arbejde inden for mode og skønhed. Han startede derfor som praktikant hos St. Tropez og har arbejdet sig op lige siden. I dag kan han kalde sig ekspert i self-tanning med tre assistenter under sig og en alder på kun 29 år.
Han er en fyr, der har hjertet med sig, og hans værdier fra Yorkshire har formet ham til den, han er i dag. Det er derfor heller ikke nemt at blive assistent for Jules, da hans krav er høje.
– Jeg leder efter mennesker, der har en sult efter at lære, forklarer han.
Under vores samtale gik det op for mig, at jeg sad overfor en meget jordnær og målrettet mand, man på alle måder ikke kan andet end at holde lidt af og blive meget inspireret af. Han gik fra mode til skønhed, da han ikke altid var så vild med de mennesker, han mødte indenfor modeverdenen. Han arbejder derfor også som freelance, så han kan bestemme over sit eget liv, hvilket betyder meget for ham.
Hvor er du om 10 år?Jeg er stadig indenfor self-tanning og har bygget et solidt og stærkt team op. Derudover kunne jeg også godt se mig selv inden for boligindretning, og så har jeg gerne tre børn ved min side. Jeg ved, jeg skal have børn og gerne mange.
Hele verden er mit hjem, men Stockholm har en særlig plads i mit hjerte. Jeg kunne faktisk godt forestille mig at flytte dertil en dag. Jeg elsker maden, moden, butikkerne og byen generelt.
Selvbruner ifølge Jules
Selvbruner for Jules handler ikke bare om at give huden et boost – det handler lige så meget om at give et boost til din selvtillid. Han nævner, hvor vigtigt det er med en naturlig tan og beskriver self-tan som et ekstra hudlag (your second skin).
– Din hud skal udstråle, at den lige har været en smuttur i Sydfrankrig og fået lidt ekstra glød og farve. En self-tan skal give et boost af en smuk udstråling og en naturlig farve – og især det med den naturlige farve er vigtig for mig.
Jules Heptonstall arbejder ofte backstage under London Fashion Week og under forskellige tv-shows som for eksempel X Factor, og også her er den naturlige tan et vigtigt element. En af de kunder, som Jules har elsket allermest at arbejde sammen med, er Poppy Delevingne, som han nævner med et stort smil på læben:
– Jeg hjælper Poppy med hendes tan på den røde løber, men også under store kampagner. Med Poppy arbejder jeg meget med min “light tan”-metode, da den naturlige farve også er meget vigtig for hende.
Poppy Delevingne til Chopards fest under Cannes filmfestival. (Foto: Polfoto)
Test: Self-tan-produkter fra St. Tropez
Hvor gode er Jules Heptonstalls St. Tropez-produkter egentlig, og kan vi almindelige mennesker finde ud af selv at påføre dem? Jeg har testet to nyheder, som lover en lækker glød på en nem og brugervenlig måde.
Gradual Tan in Shower
Gradual Tan in Shower, 225 kr. hos Matas
Hvordan bruges det?
En af St. Tropez’ topnyheder er Gradual Tan in Shower. Produktet er supernemt at anvende i din daglige plejerutine og giver på kort tid et smukt og lækkert resultatet. Efter afvaskning af kroppen påføres produktet på fugtig hud. Lad det herefter virke i tre minutter, og skyl af igen med varmt vand under bruseren.
Du vil straks opleve en mere gylden glød i huden. En dybere tone opbygges ved jævnlig brug.
Virker det?
Største plus
Supernem at bruge, og du vil opleve et resultat med det samme. Det bliver ikke nemmere, og det er klart min ultimative favorit indenfor self-tan denne sæson.
Største minus
Sådan påfører du Gradual Tan in Shower ifølge Jules:
Gradual Tan Tinted Bodylotion
Gradual Tan Tinted Bodylotion, 249 kr. hos Matas
Hvordan bruges det?
Gradual Tan Tinted er en bodylotion, der straks udjævner huden og skjuler mindre skønhedsfejl. Du kan opbygge en lækker, solbrun glød ved at bruge produktet jævnligt. Derudover bliver huden dejlig gennemfugtet.
Påfør produktet på en ren og tør hud, brug cirkulære bevægelser, og sørg for, at alle de ønskede områder er dækket. Vent, til produktet er tørret helt ind i huden, vask håndfladerne, og tag derefter dit tøj på.
Virker det?
Største plus
Største minus
Musthave, når du påfører Gradual Tan Tinted Bodylotion:

Applikationskhandske, 49 kr. hos Matas
Læs også: Fem skønhedsprodukter, der gør din sommer nemmere!