Læs også:

Close

Redaktionens rejsetips: Island

Rejser  | 

Island har verdens måske smukkeste natur, og hvis du ikke allerede har planlagt at tage af sted, har du det muligvis, når du når til bunden af denne artikel

På grund af jordens hældning om sommeren, er der dagslys i cirka 20 timer i Island. Derfor har landet også fået tilnavnet “midnatssolens land”.

Jeg har besøgt steder som Transsylvanien, Beirut og New York, men mit allerbedste rejsetip må helt klart være dette: Tag til Island!

Jeg besøgte den smukke ø tidligere i år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende. Der er så fantastik flot, og naturen er helt ubeskrivelig: Jeg dykkede i kløften mellem kontinentpladerne, hikede på en gletscher og så bølgende, grønt nordlys.

Har du ikke været der? Hvad venter du på?!

Island
Sydkysten har de smukkeste strande med sort vulkansand og bølger, der skvulper mod klipperne. (Foto: Privat)
Der er over 10.000 vandfald i Island.

Det er det land i verden, der pr. indbygger drikker mest Coca Cola.

Den gyldne cirkel i Island

Når det kommer til seværdigheder, er der masser at glo på i Island. Faktisk taler man især om den såkaldte Golden Circle, som er de største sights samlet i en “cirkel” (som måske nærmere ligner en børnetegning af en rombe, men lad nu det ligge). Den er et must see!

Golden Circle indbefatter det enorme (og enormt flotte) vandfald Gullfoss – hvis navn hentyder til den farve, det får, når solens stråler rammer – gejseren Strokkur, der ryger i luften cirka hvert femte til ottende minut, og nationalparken Thingvellir.

Der er sindssygt mange udflugter, du kan booke for at se Golden Circle – jeg valgte en, der inkluderede en tur på snescooter! Det er simpelthen det vildeste at drøne af sted henover en gletscher, mens solen glimter i sneen, og det kan jeg klart anbefale!

 

Skærmbillede 2016-07-06 kl. 13.45.48
Gejseren Strokkur ligger i denne geotermiske dal, hvor vandløbet er mellem 80 og 100 grader varmt, og det derfor er ret vigtigt, at du modstår fristelsen til at stikke lappen i for at mærke! (Foto: Privat)
Island har i alt fem gletsjere; tre af dem er Europas største.

Tænk på transport

Der er mange måder at komme rundt på på Island. Du kan booke ture, hvor du bliver kørt i bus eller i firehjulstrækker, men du kan også leje en bil og køre rundt selv. Mange turister leger biler – de kaldes Yaris-folket af islændingene, fordi Toyota Yaris er den billigste bil at leje på øen.

Billeje er nemlig lidt pebret på Island i forhold til andre destinationer. Du kan spare penge på at leje i god tid forvejen, og evtentuelt gå efter nogle af de mindre og lokale udlejningsfirmaer. Søg lidt rundt på nettet efter anbefalinger. De anbefaler, at man tegner forsikringer mod skader på bilen fra grus, samt vulkanstøv- og sand. Gør det.

Vær også opmærksom på, at det i langt de fleste tilfælde anbefales, at du holder dig til vejene langs kysten, da en tur på tværs af Island ikke er for de uprøvede, og alt efter sæson kan du risikere at ende i ødemarken, fordi redningsfartøjerne ikke kører derud.

https://www.instagram.com/p/BCVMy6UAqkL/?taken-by=bndkt

Det islandske flag vidner om de historiske forbindelser til både Norge og Danmark.

Praktisk, varm og klar til eventyr

Når du skal rundt og udforske Island, er det vigtigt, at du har de rigtige outfits med, så du kan koncentrere dig om alle de oplevelser, du kommer til at gøre dig. Som navnet antyder, er Island nemlig et af de koldere steder på kloden, og det faktum kombineret med udflugterne, der venter dig på den naturskønne ø, betyder, at du skal være praktisk klædt på.

Heldigvis kan praktisk påklædning være andet end grå vindjakker og Northface-huer …

Hold stængerne varme

Hvis du ligesom jeg er mere til skørter en bukser, er et par lidt kraftige strømpebukser et godt kompromis. De kan både bruges på vandreturene og om aftenen, når du skal ud at spise i Reykjavik eller på en lille stroll ud til vandet.

Hold din oppakning moderigtig

Det er et must at have en rygsæk med til kort, ekstra tøj, vandflaske og alt det, du ellers skal have med ud. Men hvorfor ikke vælge en, der både er fed om dagen og om aftenen? Denne er i sort, blødt læder med sølvfoer og har en aftagelig hank – og så er den endda på tilbud.

Shopping på Island

Husk at gemme dine boner, og bed om tax free-notaer fra butikkerne, når du handler, så du kan få taxen retur i lufthavnen.

Man kan ikke sige “Island” uden at sige “islandsk sweater”. Islændingene går i dem, og det er nemt at se, hvorfor. De er varme, praktiske og pæne. Går du og drømmer om at købe en ægte, islandsk sweater med hjem fra din ferie, kan det godt være, at du skal smadre sparegrisen, for de håndlavede kreationer kan godt koste en fin sjat penge.

Regn med, at en sweater som minimum koster 1.000 danske kroner.

Hvis du bare gerne vil have godt udetøj, som gerne må være pænt, er Reykjavik det oplagte sted at gå på opdagelse efter outer wear, du ikke kan finde alle steder.

De store byer har også en masse specialbutikker med islandske designere, og er du typen, der samler på vinyl, bør du tjekke pladebutikkerne i Reykjavik – de siges at være nogle af verdens bedste!

https://www.instagram.com/p/BC2wldggqsc/?taken-by=bndkt

Hold dig hydreret på din aktive ferie

Du bliver tørstig, når du er ude at opleve hele dagen, og derfor er det en rigtig god ide at have en drikkedunk med rundt. Vandet i Island kommer direkte fra gletsjerne og fås ikke renere! Derfor kan du let fylde din flaske, hvor end du får brug for det.

Nalgene har efter sigende en af de bedste drikkedunke på markedet. Den kan betjenes med én hånd, og så er der plads til 0,75 liter, hvilket er helt perfekt, hvis du som jeg aldrig synes, en halv liter er helt nok.

Drikkedunk

Den fedeste 99 kr., Grejfreak

Pink læber til den barske natur

Jeg tager sjældent hjemmefra uden læbestift, og jeg er begyndt at bekymre mig for at blive ligesom Taylor Swift, der har udtalt, at hun synes, hendes ansigt ser forkert ud uden læbestift. Anyways: Island skal ikke snydes for pink læber, og en af de mest holdbare er MACs, der er utroligt farvemættede og stadig sidder der, når dagen er ovre – hvis du altså ikke kysser for meget.

pink læbestift

MAC læbestift, 165 kr., Magasin

Hav tjek på turisterne

De seneste år er Island blevet et sandt mekka for turister. Landet har oplevet et boost med mere end en million turister, og de forventer op til to millioner turister årligt i de kommende år. Især amerikanske og kinesiske turister kan ses på øen i øjeblikket, og de kommer i hobetal og ikke mindst i kæmpestore busser.

Vil du gerne opleve Islands naturskønne attraktioner uden alt for mange turister på dine fotos, kan det være en ide at komme tidligt ud af fjerene og køre på sightseeing i en lejet bil, et par timer før turistbusserne ankommer.

Skærmbillede 2016-07-06 kl. 14.38.28
Flere af bådene i Reykjavik Havn sejler turister ud at kigge på hvaler, delfiner og andre dyr. Der er ret koldt ude på vandet, men der er en hel garderobe af flyverdragter ombord kun til at låne ud. (Foto: Privat)

Tørshampoo er din ven

Det Islandske vejr er flygtigt og skiftende, og du bliver rigtig træt af at rende så meget rundt i frisk luft. Derfor er tørshampoo en virkelig god investering, når du gerne lige vil snooze lidt om morgenen, og gerne vil undgå alt for mange slidende hårvaske.

 

Faux fur til de kolde udflugter

Du kan lige så godt udnytte Islands vejr til at få luftet en fake fur – det er sjældent, det er muligt, når jeg tager på ferie, så jeg benyttede mig naturligvis også af muligheden. Næste gang vil jeg overveje denne koboltblå sag, som er både trendy, varm og ret cool til et par grove støvler.

Fake fur, 489,30 kr., miinto

Flad, men fed

Det er næppe på Island, du kommer til at flashe dine højeste stiletter (så tager jeg i hvert fald hatten af – og griner og peger, når du piver, fordi du har vrikket om på foden), men en flad støvle kan sagtens være fed. Sørg for, at den er lidt grov i det, så du ikke skøjter rundt ude på klipperne. Der kan være virkelig glat.

Støvler, 549,50 kr., Bianco

Pæn og behagelig

En løs kjole er rar, og det er et plus, hvis du i løbet af en dag både skal vandre, køre rundt i bus og tage flyverdragter af og på, når du låner fra garderoberne ved snescooter- eller bådstederne. Denne mønstrede oversizemodel passer til det meste – også når du tager overtøjet af på restauranten om aftenen.

kjole

Kjole fra Close by Denim, 599 kr., Ellos

Middag i Reykjavik

Islands madscene er alsidig, moderne og traditionel på samme tid. Der er mange forskellige dele af verden, som du kan smage på de store islandske byers restauranter, ligesom der også er fine muligheder for vegetarer. Jeg vendte flere gange tilbage til Kryddlegin Hjortu, der har et virkelig velsmagende udvalg uden at være særlig dyrt.

Du kan også gå efter nogle af de mere traditionelle ting. Flere restauranter serverer minkhval, som ifølge min medredaktør Camilla smager sindssygt godt.

Hvis du gerne vil udfordre dig selv, kan du prøve hákarl eller kæsturhákarl, som er fermenteret grønlandshaj og en traditionel spise i Island. Det lugter og smager ganske forfærdeligt, og derfor serveres der ofte en form for snaps til, for at tage den grimme smag.

island
Smukt, smukt, smukt. (Foto: Privat)

Badedragt til lagunen

Undrede du dig over badedragten i collagen længere oppe? Godt nok hedder det Is-land, men der er fyldt med varme kilder, og en af de ting, du bare skal prøve.

Du kan medbringe badedragt og håndklæde og tage en dukkert i de frie kilder, man kan komme forbi ude i naturen, eller du kan tage en tur i den verdensberømte blå lagune.

Selv var jeg lidt i tvivl om, om jeg gad tage i lagunen, som sikkert ville være smækfyldt med turister, men jeg er simpelthen så glad for, jeg gjorde det.

Det er en ret unik oplevelse, og stedet har simpelthen sørget for, at man skal købe billet til et specifikt tidspunkt, så der aldrig er proppet. Jeg gjorde det på den allersidste dag i ferien, og det var en perfekt afslutning for min trætte krop.

Badedragt, 320 kr., River Island

Køb vinen i god tid

Vil du gerne drikke et glas god vin eller en øl, når du skal slappe af om aftenen, skal du tænke lidt frem. Alkohol sælges i separate butikker, så har du behov for et godt glas vin om aftenen efter en lang dag fyldt med oplevelser, kan det være en ide at købe vinen i god tid.

Du kan også købe vin i tax free-shoppen i lufthavnen. Er du ryger, kan det også være en ide at købe dine cigaretter i lufthavnen, da priserne på røgpinde er pebrede i byerne.

Rejseguide til rygsækken

Godt nok er mit job ret digitalt, men jeg er stadig glad for en helt gammeldags guidebog i papir. Dens størrelse gør den nem at have med i rygsækken, og så er den nem at hive frem, når jeg liiige skal huske, hvordan man staver til navnet på den der netløse gletsjer, jeg befinder mig på.

Hvis du ikke har en gps med dig, kan det også være en god ide at pakke et landkort, til dine off-road eventyr.

Turen går til Island

Turen går til Island, 128 kr., Saxo

 

https://www.instagram.com/p/BDTY94KAqoh/?taken-by=bndkt

Kilder: Turen går til Island (Politikens Rejsebøger)

 

Læs også redaktionens andre tips til rejsedestinationer:

Barcelona

Barcelona har alt fra solfyldte pladser, til kølige strande, travle gågader og rolige parker. (Foto: Privat)

Norge

Aurora Borealis, Nordlichter ¸ber Ort Bergsbotn, Senja, Norwegen, Europa Copyright: imageBROKER/ErichxFend ibxefn04356196.jpg

Skagen

Skagen Cover

Kreta

kollaga kreta

London

LondonELISABETH

Vence, Sydfrankrig

Vence

mydailyspace-facebook-logo-400x331

· Mere fra samme kategori ·