Læs også:

Close

MY EVENING NEWS: Højresving for rødt bliver lovligt og andre vigtige nyheder

Nyheder  | 

MY DAILY SPACE har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden

Nu må du svinge til højre for rødt lyst

Cyklister skal have det nemmere. Derfor bliver det fra 1. september muligt at svinge til højre for rødt lys.

Det skriver /ritzau/ og Jyllands-Posten.

– Vi er meget glade for den mulighed, som vi har kæmpet for i mange år. Det skaber noget af det allervigtigste for hverdagscyklister, nemlig flow i den daglige cykeltur, siger direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam.

Landet over har der været 30 steder, hvor det har været muligt for cyklister at svinge til højre for rødt lys uden at få en bøde, og vejdirektoratet har konkluderet, at risikoen for ulykker ikke øges.

/ritzau/ og Jyllands-Posten

Nu skal det være lovligt at dreje til højre for rødt lys på din to-hjulede racer. (Foto: Polfoto)
Nu skal det være lovligt at dreje til højre for rødt lys på din to-hjulede racer. (Foto: Polfoto)

Skotland forbereder sig på løsrivelse

Den skotske leder Nicola Sturgeon siger, at man vil lave det forberedende arbejde, der gør en løsrivelse mulig.

Det skriver /ritzau/.

Overvejelserne om løsrivelse er blevet aktuelle igen, efter Storbritannien stemte for at melde sig ud af EU, men et markant flertal i Skotland stemte for at blive i unionen.

– Hvis vi beslutter, at vores interesser ikke kan beskyttes i Storbritannien, må uafhængighed være en af de muligheder, som Skotland skal have retten til at overveje. Derfor tager vi de forberedende skridt for at sikre os, at den mulighed står åben for det skotske parlament, hvis det finder det nødvendigt, siger Sturgeon.

Storbritanniens nye premierminister, Theresa May, vil vente med at starte den formelle udmeldingsproces fra EU, indtil der er britisk enighed om processen.

/ritzau/

Den engelske statsminister Theresa May og Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon. (Foto: Polfoto)
Den engelske statsminister Theresa May og Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon. (Foto: Polfoto)

Skyderi til teen-fest på natklub i Florida

Mindst to personer er døde og 14 sårede efter skyderi udenfor en teenagefest på en natklub i Florida.

Det skriver NBC News.

Skyderiet skete natten til mandag lige omkring midnat, hvor forældrene skulle hente deres teenagere på Club Blu i Fort Meyers.

Ifølge de amerikanske myndigheder er nogle af ofrene helt ned til 12 år gamle.

Tre personer er hevet ind til afhøring. Politiet har indtil videre ikke fundet motivet.

NBC News

To dræbt og 14 sårede efter skyderier til teen-fest i USA. (Foto: Polfoto)
To dræbt og 14 sårede efter skyderier til teen-fest i USA. (Foto: Polfoto)

mydailyspace-facebook-logo-400x331

· Mere fra samme kategori ·