Læs også:

Close

MY EVENING NEWS: Fransk præst dør i terrorangreb, Michelle Obama giver vild tale og andre vigtige nyheder

Nyheder  | 

Gider du ikke pløje samtlige nyhedssites igennem for at følge med? Det vil vores nyhedsredaktør heldigvis

Vi har samlet dagens væsentligste aftennyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Fransk præst dræbt i angreb – præsident kalder det terror

Tirsdag morgen udspillede der sig et gidseldrama i en kirke i den franske by Saint-Etienne-du-Rouvray i Normandiet i Frankrig. En præst er dræbt i angrebet, en person er alvorligt såret, og politiet har dræbt de to gidseltagere.

Præsident Hollande siger, at angrebet var terror, og at de to gidseltagere har erklæret støtte til IS. Det skriver Reuters.

De to gidseltagere skulle ifølge avisen Le Figaro have sneget sig ind i kirken under en messe tirsdag morgen. Der var en præst og fire bedende i kirken – heriblandt to nonner. Franske elitebetjente skød de to gerningsmænd, da de kom ud af kirken.

Det er ikke mere end halvanden uge siden, at en mand kørte gennem en menneskemængde med en lastbil og dræbte 84 personer i Nice. Også Tyskland har haft fire voldsomme angreb den sidste uge.

Reuters og /ritzau/

Den franske præsident Francois Hollande ankommer til gerningsstedet. (Foto: Polfoto)
Den franske præsident Francois Hollande ankommer til gerningsstedet. (Foto: Polfoto)

Michelle Obama holder vild tale og tager verden med storm

Imens Barack Obamas tid som præsident er ved at lakke mod enden, bliver hans i forvejen ret populære kone, Michelle Obama, mere og mere populær.

I sidste uge kunne MY DAILY SPACE dele videoen af førstedamen, der synger Carpool Karaoke med James Corden, og nu har hun igen taget kegler med en smuk og rørende tale.

Michelle Obama talte om, hvad hendes børn har måtte høre på grund af deres fars herkomst, hvordan han har valgt at lede landet, og hvilke værdier de værner om som familie og præsidentfamilie. Hun taler også om, at dette valg er afgørende, hvorfor Hillary Clinton er den bedste kandidat for amerikanerne og om det sammenhold, der er trods den store racedebat.

Men et af de mest rørende er, da præsidentfruen talte om sine tanker om USA’s historie og at være den første sorte førstedame.

– Historien om generationer af mennesker, der følte trældommens pisk, skammen ved at tjene, stikket ved adskillelse, som blev ved med at stræbe, og håbe og gjorde det, der skulle gøres. Så jeg idag vågner op hver morgen i et hus, der er bygget af slaver. Og ser mine døtre – to smukke, intelligente sorte kvinder – lege med hunden på Det Hvide Hus’ græsplæne.

Du kan se hele talen her:

Michelle Obama holdte en rørende tale. (Foto: Polfoto)
Michelle Obama holdte en rørende tale. (Foto: Polfoto)

Muligt forsøg på at rekruttere til IS på asylcenter

En person med mulig forbindelse til IS er mistænkt for at forsøge at radikalisere asylansøgere på et center på Bornholm. Det skriver DR Bornholm.

Det er Røde Kors, der har lavet en indberetning om hændelsen til Udlændingestyrelsen.

En person er ifølge flere beboere kommet på ayslcenteret i Rønne i april og har præsenteret sig som medlem af Islamisk Stat.

Ifølge den tidligere operative chef i PET, Hans Jørgen Bonnichsen, er sagen alvorlig, men sjælden. Han er dog ikke imponeret.

– Jeg kender ingen trends eller tendenser, der peger i retning af, at man prøver på at påvirke en flygtningeskare – en flygtningeskare, som vel at mærke er flygtet fra Islamisk Stats uhyrlige rædsler, siger han.

DR Bornholm

En mand med formodet tilknytning til IS har forsøgt at radikalisere på et asylcenter på Bornholm. (Foto: Polfoto)
En mand med formodet tilknytning til IS har forsøgt at radikalisere på et asylcenter på Bornholm. (Foto: Polfoto)

To bomber dræber 13 i Mogadishu Lufthavn

Mindst 13 mennesker er blevet dræbt, efter to bilbomber sprang i nærheden af en indgang til lufthavnen i Mugadishu, siger somalisk politi. Det skriver BBC.

Området omkring lufthavnen er sikkert og kaldes en “Green Zone”, hvor ambassader samt FN og de afrikanske fredsbevarende styrker holder til. Det var her bilbomberne eksploderede. Der er sikkerhedsvagter fra FN’s fredsbevarende styrker blandt de døde.

Det er den al-Qaeda venlige gruppe Al-Shabab, der står bag angrebene. Gruppen har mistet store territorielle byer, men menes stadig at være en stor trussel.

Gruppen har øget antallet af angreb i takt med, at Somalia rykker tættere og tættere på valgafstemninger.

BBC

To bilbomber er sprunget i Mogadishu i dag. (Foto: polfoto)
To bilbomber er sprunget i Mogadishu i dag. (Foto: Polfoto)

snapchat.com/add/mydailyspace

· Mere fra samme kategori ·