Læs også:

Close

MY DAILY NEWS: Blogger udlover 40.000 i dusør for forsvundet pige og andre nyheder

Nyheder  | 

MY DAILY SPACE har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden

Fængselsbetjente kender gerningsmænd bag angreb på betjent i Nyborg

Ifølge Fængselsforbundet forsøger medlemmer af banden Loyal to Familia (LTF) at skræmme ansatte i landets fængsler.

Det er også her, man mener, at man kan finde gerningsmanden bag det voldsomme angreb på en fængselsbetjent ved Nyborg Fængsel, hvor han blev tvunget ned i jorden og skudt flere gange i benet.

Det skriver Ritzau.

– Jeg er ret overbevist om, at gerningsmændene er medlemmer af Loyal to Familia eller har forbindelse til gruppen. Jeg har en helt konkret mistanke at bygge det på, men den dagsorden skal ikke ud. De skal ikke vide, hvor meget vi ved, siger Kim Østerbye, Fængselsforbundets formand.

Læs mere her: Holocaustmuseum generet af Pokémon-trænere og andre vigtige nyheder

/ritzau/

Man mener, at det er medlemmer fra banden LTF, der står bag voldsomt angreb på fængselsbetjent ved Nyborg Fængsel. (Foto: Polfoto)
Man mener, at det er medlemmer fra banden LTF, der står bag voldsomt angreb på fængselsbetjent ved Nyborg Fængsel. (Foto: Polfoto)

Sorte huller er det nye sort

Billetterne til atrofysikeren Stephen Hawkings’ foredrag om sorte huller er blevet revet væk og flere tusinde forsøger nu at få fat i en af de eftertragtede 1.800 pladser.

Den levende legende kommer til Danmark den 24. august og afholder foredraget Quantum Black Holes, hvor han vil komme ind på universets mange gåder med fokus på sorte huller.

Foredraget bliver afholdt i DR’s Koncerthus, hvor er plads til 1.800 mennesker. 

Billetterne blev sat til salg i dag klokken 10, men interessen var langt større end forventet. De blev revet væk på et øjeblik, og folk melder, at de sidder i kø som nummer 5.900 efter at være klikket ind på salget.

Ville man have været blandt de heldige, skulle man have langt hurtigere ude, for selv dem, der havde siddet i kø en time inden billetsalgets åbning forsøgte forgæves. 

De interesserede søger nu desperat billetter på Facebook. Efterspørgslen bliver kun flere minut for minut, og folk er villige til at købe uanset pris. Tiden må vise, om arrangørerne kommer de fortvivlede billetsøgende til undsætning og flytter begivenheden til større sted.

Billetlugen og Facebookgruppen Forelæsning med Stephen Hawking: Quantum Black Holes

Blogger vil give 40.000 for forsvundet pige

17-årige Emilie Meng fra Korsør har været forsvundet siden søndag morgen. Politi og frivillige har nu indstillet eftersøgningen af den forsvundne pige, da de ikke har flere spor at gå efter.

Det har fået bloggeren Fie Laursen til at tilbyde 40.000 kr. i løsesum til de personer, som hun mener har taget Emilie Meng.

– Hele Danmark snakker om Emilie, den unge og smukke pige som er forsvundet og er savnet. Man ved endnu ikke hvor Emilie er, eller hvad der er sket, men det rører mig dybt, at en så ung pige kan forsvinde uden spor, skriver Fie Laursen i sit blogindlæg.

Hun fortsætter:

– Jeg ved, at folk forsvinder hver dag, men jeg har fulgt med i denne sag, siden den kom ud og hele tiden følt, at jeg så mit yngre selv i hende, følt med hende og tænkt meget på hende. Det er trist, at penge kan være afgørende, men det kan de, og derfor har jeg valgt at hive 30.000 ud af min konto og have dem klar til, hvis en person har Emilie og ser dette.

Fie skriver yderligere, at hun har fået godkendelse af familien, og at hendes bror vil smide yderligere 10.000 i puljen, for at kunne betale dem, der ifølge bloggeren kan have taget Emilie Meng.

Har du set eller hørt noget om Emilie kan du kontakte politiet på tlf: 114

Læs mere her: Holocaustmuseum generet af Pokémon-trænere og andre vigtige nyheder

Bloggen Fie Laursen

Bloggeren Fie Laursen vil tilbyde 40.000 til de mennesker som hun tror har kidnappet den forsvundne pige fra Korsør. (Foto: Polfoto)
Bloggeren Fie Laursen vil tilbyde 40.000 til de mennesker, som hun tror har kidnappet den forsvundne pige fra Korsør. (Foto: Polfoto)

Briterne joker med statsministerskift

I går trådte briternes nye statminister Theresa May til embedet. Hun er briternes anden kvindelige statsminister og skal være hende, der guider briterne sikkert igennem Brexit.

Oven på de seneste ugers triste og ofte kritiske historier om de engelske politiske ledere oven på Brexit-valget, virker det til, at de engelske medier glæder sig over luftforandringen på Downing Street 10.

I hvert fald kan Ritzau fortælle, at selv om David Cameron er gået af som statsminister og skal flytte fra statsministerboligen, så bliver hans kat, Larry, boende for at fange mus for landets nye leder.

Det engelske medie Metro bød den nye statsminister og ikke mindst hendes mand velkommen ved at lave en gennemgang af “førstemandens” – eller firsthubby, som han nu hedder – garderobe. En seance, førstedamerne er mest velkendte med.

– Førstemanden stjal showet i et sexet marineblåt jakkesæt, da han startede livet som førstemand, skrev Metro og Phillip Mays outfit.

Førstemanden Phillip May stjal showet i dette sexede marineblå jakkesæt, ifølge Metro. (Foto: Polfoto)
Førstemanden Phillip May stjal showet i dette sexede marineblå jakkesæt, ifølge Metro. (Foto: Polfoto)

 

mydailyspace-facebook-logo-400x331

· Mere fra samme kategori ·