#BlackLivesMatter: Hashtagget, der er blevet symbolet på USA’s racedebat

Racedebatten kører på ny i USA. Det sker efter flere drab på sorte mænd, begået af hvide betjente, der ikke anklages for drabene. Hashtagget #BlackLivesMatter optræder oftere og oftere i den offentlige debat, og budskabet er nu ved at udvikle sig fra et hashtag til en ny borgerrettighedsbevægelse

De seneste år er historierne om sorte mænd, der dræbes af hvide betjente, blevet flere og flere. Desværre er historierne om de samme betjente, der ikke anklages eller dømmes for deres handlinger lige så mange.

Senest blev to sorte mænd, Alton Sterling og Philando Castile, skudt i begyndelsen af juli. Begge drab skete indenfor det samme døgn. Begge drab blev begået af hvide betjente mod sorte mænd. Begge drab blev filmet.

Da fredelige demonstrationer skulle sættes fokus på drabene, blev fem hvide betjente skudt af en sort snigskytte.

Episoderne har blotlagt et stort, åbent sår i den amerikanske nationalforståelse om forholdet mellem sorte og hvide amerikanere.

Under hashtagget #BlackLivesMatter er racedebatten blevet genoplivet på ny, og fra at være en løs sammenslutning af hashtags er bevægelsen nu ved at vokse sig så stor, at flere betegner fænomenet som den næste bevægelse for borgerrettigheder.

Black Lives Matter møder nu støtte flere steder i Europa, og i dag afholdes der en støttedemonstration i København på Rådhuspladsen klokken 17.

Men hvad er Black Lives Matter, og hvad kæmper de for? MY DAILY SPACE sætter dig ind i sagen.

Startede med teenagers død

For at forstå Black Lives Matter skal man tilbage til 2012, da George Zimmerman skød og dræbte den ubevæbnede sorte og 17-årige Trayvon Martin.

Året efter blev George Zimmerman frifundet for drabet.

Alicia Garza, Patrisse Cullors, and Opal Tometi står bag #BlackLivesMatter, og hashtagget kom til live, da Alicia Garza brugte det i et Facebookopslag, hvor hun om afgørelsen i sagen mellem Trayvon Martin og George Zimmerman skrev:

– Black people. I love you. I love us. Our lives matter.

Patrisse Cullors tilføjede #BlackLivesMatter, og en bevægelse var født.

Hvide betjente dræber sorte mænd

Trayvon Martins død antændte lunten, men det var to andre sager, der fik #BlackLivesMatter til at eksplodere.

Den 17. juli 2014 blev Eric Garner anholdt. En betjent tvang ham ned på jorden ved at tage armen om hans hals. Derefter pressede fire betjente Eric Garner ned mod vejen, mens han gentagne sagde, at han ikke kunne få luft. Det hele blev fanget på denne video. Vi skal advare om voldsomme billeder.

Under en måned senere, den 9. august samme år, blev den ubevæbnede, sorte teenagedreng Michael Brown skudt af den hvide betjent Darren Wilson i byen Ferguson. Drabet blev livetweetet af et vidne.

Darren Wilson blev ikke anklaget for den kun 18-årige Michael Browns død. Vreden var allerede til at føle på i byen, og da afgørelsen kom frem, satte det gang i vilde protester i Ferguson. Der blev slynget kasteskyts mod kampklædte betjente, der blev hørt skud, der blev sat ild til bygninger og biler og begået indbrud i lokale butikker.

En måned senere blussede vreden op igen, da ingen af betjentene fra Eric Garners anholdelse blev anklaget for hans død. Det fik flere tusinder på gaden i fredelige protester.

I takt med at flere historier brød frem i medierne, begyndte hashtagget #BlackLivesMatter at brede sig på de sociale medier. Først og fremmest som et modsvar på politivold, og den dybtliggende diskrimination mod sorte amerikanere, men senere som et overordnet budskab om, at alle mennesker betyder noget, og at alle skal være lige.

Sortes liv betyder noget

De manglende anklager mod de hvide betjente er blevet symbolet på de racemæssige problemer mange mener, USA har, den diskrimination, der opleves mod især sorte mænd i forhold til kriminalitet, og forskelsbehandlingen og den ulige fordeling i forhold til sociale problemer.

Gennem de sidste par år har Black Lives Matter stået for eller været repræsenteret ved en lang række protester, demonstrationer og samlinger for at sætte fokus på drabene af de tre mænd og adskillige andre, der efterfølgende er blevet ofre for politipistoler, eller dræbt på grund af fordomme om deres hudfarve, heriblandt den 12-årige dreng Tamir Rice.

Bevægelsen er startet på de sociale medier og lever gennem de sociale medier. I modsætning til de første borgerrettighedsorganisationer i 1960’erne, der havde brug for en stærk institution og ikke mindst leder og et fælles talerør for at kunne tale sin sag, er #BlackLivesMatter decentralt organiseret.

Det betyder, at bevægelsen kun har brug for de sociale medier, for at kunne dele rå mængder af information, samle mennesker til demonstrationer og aktioner, og for at kunne påpege fejl i oplysninger fra medierne og magthaverne gennem tusinder af tweets. Det betyder også, at alle i princippet kan oprette en begivenhed under Black Lives Matter fanen.

Den løse organisationsopbyggelse gør, at der ikke bare er én person, der leder bevægelsen, men flere. Og det at alle kan hoppe på vognen er både mødt med positivitet, men også med kritik, blandt andet fordi der ikke altid er enighed om aktionernes formål og fremgangsmåde, og nogle har også kritiseret bevægelsen for at puste til ilden i en racedebat, der havde lagt sig, og for at opfordre til vold mod betjente.

Den næste borgerrettighedsbevægelse?

I 2015 nominerede Times Magazine Black Lives Matter til “Årets Person”, og hvis du har set den fjerde og nyeste sæson af Orange Is The New Black og kan genkende nogle af problematikkerne fra virkeligheden i serien, er det ikke så underligt. Sæson fire fokuserer nemlig på flere aktuelle samfundsproblemer – blandt andet racediskrimination og Black Lives Matter-bevægelsen.

Flere prominente, sorte amerikanere er også begyndt at gå ind i problematikken, blandt andet har Jay Z og Beyoncé ved flere lejligheder sat fokus på sagen, og præsident Barack Obama har kommenteret på spændingerne og ikke mindst den voldsomme historik mellem sorte og hvide amerikanere. Først ved drabet på Trayvon Martin og siden til mindehøjtideligheden for de fem hvide betjente, der blev skudt i Dallas.

London, Berlin, Amsterdam og senest København, har afholdt demonstrationer for at vise Europas støtte til den amerikanske debat, og for at sætte fokus på de raceproblemerne landene selv har.

På tre år, er det efterhånden blevet mere end klart, at Black Lives Matter har udviklet sig fra et hashtag til en ny borgerrettighedsbevægelse. I løbet af det sidste år har organisationen udviklet sig voldsomt og ændret den måde, man i USA taler om racediskrimination og politivold.

Samtidig har bevægelsen afvist, at den støtter én særlig politik, men har brugt det amerikanske præsidentvalg som en mulighed for at få præsidentkandidaterne til at forholde sig til bevægelsens sag uanset deres politiske ståsted.

At USA er vidne til en ny borgerrettighedsbevægelse i sin spæde start er flere enige om. Men hvor den bevæger sig hen, hvor vigtig den bliver, og hvor meget den kan ændre, er endnu uvist.

Fortsætter Black Lives Matter i samme spor som nu, kan der dog være store ændringer i horisonten.

Kilder: CNN, Black Lives Matter, Twitter, Facebook, Instagram, The Guardian, New York Times, DR.dk, NY Times, CBS News, Wired, Times Magazine, Hollywood Reporter og Dissent.