Læs også:

Close
Art Deco Featured

10 tips til at gribe art deco-stilen

Bolig  | 

Svajende palmer og overdådige hotelfoyerer – lad dig inspirere af Miami Beach, når du indretter med art deco

Af Antonia Wiklund

Nu er det blevet tid til at indrette med en ny variation af art deco-stilen. I stedet for pompøse herskabslejligheder byttes kulissen ud med en legesyg stil og et livsbekræftende formsprog fra Floridas mest glamourøse by. Glæd dig til at skulle indrette med en ny, fortryllende farvepalet, som minder om pastelfarvet flødeis, bredbladede planter og guld i overflod.

Geometriske former

Et af de tydeligste kendetegn ved art deco-stilen er det geometriske formsprog, der tillader at indrette med både kugler, kegler og firkanter i skinnende metaller.

Flere kendte brands laver fantastiske sofaborde med inspiration fra art deco-stilen, blandt andre Tom Dixons Flash Table og Hays Slit Table.

Novi
(Foto: Louisa Grey)

Farvepaletten

Både boligtilbehør og vægge toner typisk frem i mintgrøn, himmelblå eller rosa. Hvis du tør, kan du oven i købet male loftet eller udvalgte områder i et parasolstribet mønster.

Ekstravagance

Art deco er en stilretning, hvor man ikke sparer på krudtet. Stilen byder på overdådige møbler, luksuriøse materialer, geometriske former og ekstravagante lamper i overflod. Lad dig inspirere af stilskabende indrettere som Jonathan Adler og Kelly Wearstler, der ud over at indrette ikoniske hoteller og hjem i Miami også designer deres egne møbler og boligtilbehør. Her handler det ikke om at vælge én speciel ting – for du kan fylde hele rummet.

Living Room
(Foto: Jonathan Adler)

Bredbladede planter

Det ville være mærkeligt at skrive om Tropical Deco uden at nævne planter. Enten kan du indrette med smukke bredbladede planter, som for eksempel den populære Monstera, eller du kan snyde lidt og i stedet gå efter tekstiler med print og mønstret tapet. Cole and Sons Palm Jungle er en elegant klassiker.

Gladwyne Renovation
(Foto: BLACK & POOLE)

Læs også: Hjemme hos Line Stützer: 50’er-stil møder bohemejungle

Materialerne

Messing dominerer fortsat, forskellen er blot, at man med art deco-stilen ikke behøver at holde igen. Vær ikke bange for at skabe kontraster med børstet messing, mørke natursten, kulørte køkkenlåger, farvede stole i skind eller lyse fliser.

Hollywood Hills Retreat
(Foto: Caitlin & Caitlin Design Co.)

Læs også: 1o ideer til messing i indretningen

Runde vinduer og runde spejle

En del af husene på Ocean Drive i Miami gør sig bemærket med deres runde vinduer. Det kan være lettere sagt end gjort at efterligne det i et almindeligt hjem, og derfor kan runde spejle i stedet skabe en lignende illusion.

Beetle chair, Beetle lounge chair and Beetle stool
(Foto: Gubi)

Neonskilte

Om aftenen oplyses husene langs med stranden af iøjefaldende neonskilte, som fremhæver facaderne og viser byens mange hotelnavne. Hos Svenske Sygns kan du designe dit eget, personlige skilt. Det eneste, du skal gøre, er at vælge skrifttype, skriftstørrelse og farve.

watchcase tower, sag harbor
(Foto: Tamara Magel Studio)

Symbolsk fugl

Den ikoniske flamingo er blevet et symbol for The Sunshine State. I 1950’ernes optimistiske Amerika brændte billedet af Florida sig fast, som et tilbagelænet paradis med plastflamingoer på græsplænerne. Samme legesyge følelse gennemsyrer art deco 2.0. Lad den ikoniske flamingo blive en del af indretningen på billeder og tapeter, eller mal den lyserøde farve på væggene, ligesom de lyserøde møbler også er en sikker vinder.

Shelf Styling & Decor
(Foto: Jonathan Adler)

Bløde former

Facaderne langs Ocean Drive er meget ikoniske. Da ferieboligerne blev bygget, ville man lægge 1900-tallets tidlige årtier bag sig og i stedet bygge huse præget af en legesyg stil og et rent formsprog. Denne følelse gennemsyrer hele stilen. Vælg klassiske møbler med bløde former som for eksempel Beetle-stolen fra Gubi eller Tulip-bordet af Eero Saarinen.

Contemporary Dining Room
(Foto: Houzz)

Skinnende pynt

Guldananasser, pistoler og palmer – kan det blive mere Miami? Flere kæder sælger pynteting i guld, men du kan også selv gå i gang ved hjælp af spraymaling, der vil forgylde enhver gammel vase eller lysestage.

Hollywood Hills Retreat
(Foto: Caitlin & Caitlin Design Co.)

mydailyspace-facebook-logo-400x331

· Mere fra samme kategori ·