Læs også:

Close
Når træet flytter ind

Trend: Når træet flytter indenfor

Kaffeafhængig, boligpassioneret instagrammer, som kan findes under @woodlandwhim

Træ og bolig er to ord, der hænger uløseligt sammen i dagens indretning, men hvad er det lige præcis, træet kan?

Boligbladene boomer med artikler om træ. Instagram er fyldt med billeder af møbler og dimser af træ. Mit eget hjem er stoppet med træmøbler og grene.

Umiddelbart er det jo egentlig ikke noget nyt, at spiseborde er lavet af træ og får lov til at stå uden en malet flade, men inden for de seneste par år har træ i indretningen taget en hel ny retning. Hjemme hos os har vi sågar grene stående i gangen (jeg har i hvert fald – til stor undren for min bedre halvdel).

IMG_2484_edited_edited
(Foto: Privat)
Nu er det ikke, fordi jeg sidder her og synes, at I partout skal ud og save pæretræet over og sætte det ind i stuen.

Jeg har tænkt mig at slå et slag for netop træ i indretningen, for det kan sgu noget! For ikke at sige rigtig meget. Træ kan skabe kontrast og liv i ethvert hjem, fordi det er en naturlig organisme, men det kan også bløde hjemmet op, så det ikke fremstår så “hårdt”. Det er dét, træet kan, og behandlingen af det er med til at skrue op for den feeling, man går efter.

For mig er træ dét, der kan give en ekstra dimension i indretningen; uanset om du bor boheme, hvidt-i-hvidt eller er helt skudt i ideen om krom og stål. Nu er det ikke, fordi jeg sidder her og synes, at I partout skal ud og save pæretræet over og sætte det ind i stuen – det kan gøres meget nemmere og i mindre skalaer, så man synes, det også passer ind med resten af indretningen.

Læs også: Skab balance i dit liv og i din indretning med feng shui

billede af Muubs, fra @muubs
(Foto: @muubs på Instagram)

For eksempel kan det gøres ved noget så elementært som spisestel. Hvis man lader det stå fremme i et stilleben i køkkenet, kan det give liv til et rum, som ofte har det med at blive meget stringent. Det er de færreste af os, som ejer et køkken kun bestående af eg, fyr eller andet lækkert træ, og nordiske køkkener har ofte hvide, sorte eller anden farvet overflade.

Ikke dermed sagt, at køkkener, der er hvide, sorte eller anden farve ikke er lækre – det er de bestemt, og mit eget ser da også præcis sådan ud – men det kan nemt give et meget hårdt udtryk, som skriger på at blive “rundet lidt af”. Skåle og tallerkener er derfor en nem måde at komme køkkenet til undsætning på, samtidig med at praktiske ting kan stå fremme.

Har man allerede sat samtlige træspækbrætter og skåle frem, er der også nemme muligheder til andre rum – heriblandt den føromtalte stue.

Billede af Kirsten Skovbon lånt fra @skovbon
(Foto: Kirsten Skovbon, @skovbon på Instagram)

Billedet ovenfor viser, hvor nemt det egentlig kan gøres. Jeg vil vædde min lillefinger på, at penslerne ikke kan bruges til at male din endevæg med, men de står flot fremme på stuebordet og skaber kontrast til det sorte og hvide.

Det samme gælder for pallen, der har fået hjul: Den behøver ikke nødvendigvis at stå der af praktiske årsager, men alene fordi den er flot i sig selv, giver den mening i rummet. Det er tre nemme ting, som er med til at løfte hjemmet, så både hvide og sorte nuancer virkelig kommer til sin ret.

Billede af Ditte Sørensen, lån fra @ditteliitbumbum
(Foto: Ditte Sørensen, @ditteliitbumbum på Instagram)

Er man en vovehals, kan man også springe direkte ud i at finde et bord i træ. Det behøver ikke nødvendigvis at være så råt som på billedet ovenfor – det kan også klares med et mere poleret udtryk. Her er ask og eg ofte svaret. Træets mangfoldighed giver altså anledning til mange forskellige indretningsstile og til at lege ekstra meget med boligaccessories, fordi man undgår, at det hvide bord går i et med den hvide lysestage og de lyse blomster.

Så, ja, jeg slår et slag for træ! Om det så er nøddetræet i haven, du fælder, om du skaffer en palle, eller om du finder flotte pensler frem til stuebordet, så synes jeg, at du skal give det et forsøg!

Læs også: 10 ideer til messing i indretningen

 

mydailyspace-facebook-logo-400x331

· Mere fra samme kategori ·