Læs også:

Close

Det mener Jeppe: #Kæresteshopping

Jeppe er en 27-årig mand, der er uddannet inden for kommunikation og marketing, bor sammen med sin kæreste gennem fire år og har en hel del på hjerte, når det kommer til det modsatte køn. Vi har givet ham lov til at dele lidt ud af sine meninger her på MY DAILY SPACE.

Når du gerne vil have kæresten med ud at shoppe, er der nogle ting, du nok ikke helt er klar over. MY DAILY SPACEs mandeskribent forklarer

Du kender det sikkert: Shoppingturen er et højdepunkt på din måned, hvor dine hårdt tjente penge skal bruges på selvforkælelse og identitetsforstærkelse. Hvad kunne da være bedre end at bruge muligheden for at have en hyggelig dag sammen med din kæreste? Så kunne du måske tilmed finde noget, han også kan lide i stedet for at komme hjem med noget nyt, som han måske finder afskyeligt!

Det her er noget, jeg har tænkt meget over, da jeg har været med på en del shoppeture med veninder og kærester. Det absolut første, du skal huske på, er, at dette ikke er mandens “naturlige element”, og det er sikkert også uden for hans tryghedszone.

Du kan måske sammeligne det med de få gange, du selv befinder dig i mandens habitat, omringet af hans mest trofaste skare af andre aber. Aberne kæfter op og brøler en dårlig og tonedøv udgave af en sang, du husker fra dine helt unge dage, lavet om til at handle om et fodboldhold, du vist nok har hørt om (alt afhængig af hvor stor en fodboldtosse, din kæreste er).

Jeppe klumme kæresteshopping
Mandeslænget. Det er Jeppe til højre. (Foto: Polfoto)

Hvis du har følt, at du ikke hører til i dette miljø, kan du være ganske rolig, for det er som regel heller ikke meningen – men han inviterer dig, fordi at han tænker, at det er en sjov ting, I kan lave “sammen”. Lyder det bekendt?

En snotforvirret mand i en lingeributik

Nogle butikker er selvfølgelig også værre end andre, da jeg for eksempel personligt har det meget svært med undertøjsbutikker. Jeg klamrer mig til min kæreste, når vi er derinde, fordi jeg med garanti ligner en (endnu mere) lummer udgave af Ole Wedel, hvis jeg går rundt og kigger for mig selv.

Endnu værre er det, hvis ekspedienten i samme butik kommer hen og halvt insisterende spørger, om de kan “hjælpe” med noget. Det, de mener, er i virkeligheden: “Hvad mon du laver herinde, din snotforvirrede mand?”.

 

Sådan får du en succesfuld shoppetur med en mand:

  • Involver ham i stedet for at lade ham gå for sig selv. Dette kan du gøre ved mere at anerkende hans tilstedeværelse. Tro mig, vi har brug for en motivering for at traske rundt og kigge på produkter vi sjældent har en konkret holdning til (meget øjenkontakt gør også en forskel her.
  • Vis ham, at du gerne vil have, han er der, og gør til en fælles oplevelse ved at gå med og vær tilstede i butikker han måske gerne vil ind i. Ellers er han mest med for at være poseholder (som den gentleman han sikkert er).
  • Vær klar på, at han siger sin mening, hvis du skal tage en beslutning om et stykke tøj. Hvis det lyder ubehageligt for dig, bør du overveje, om han overhovedet skal med.

Hvis du er så heldig at være ledsaget af en kæreste, som rent faktisk går rundt med dig (i stedet for at finde den nærmeste og bedste plads at sidde og vente på dig på), så anerkend i det mindste, at han gør en indsats.

Du kan selvfølgelig også bare gøre det stik modsatte, men husk da, at han nok ikke er tilbøjelig til hverken at gå med dig fremtiden eller endnu værre, har lyst til at betale for nogle af de herligheder du finder.

 

#Tænkoverdet #DetmenerJeppeihvertfald

mydailyspace-facebook-logo

· Mere fra samme kategori ·