Læs også:

Close
Sådan fjerner du Facebooks emojis og får de gamle tilbage i Messenger. (Foto: All Over)

Sådan får du de gamle emojis tilbage på Facebook Messenger

Underholdning  | 

Synes du også, de nye emojis på Facebook er helt vildt grimme? Så er denne guide til dig! Det er nemlig muligt at indstille din Messenger til at vise de “gamle” emojis igen

I sidste uge blev alt forandret. Facebook lavede nemlig en opdatering, der gjorde, at de søde, fine, sjove og cool emojis, du plejer at sende til dine venner i Messenger, pludselig havde et helt, helt andet udseende og design.

De to dansende piger blev til et closeup af en pige i kaninører, den bredt smilende smiley lignede til forveksling smileyen med hospitalsmasken, smileyen med tungen hængende ned til siden lignede i stedet for, at den forsøgte at slikke sig på næsen.

– Det stopper bare lige nu, lød det her på redaktionen – og det gør det faktisk!

Der er nemlig en måde at få vist de “gamle” emojis i Messenger (for eksempel de velkendte fra Apple) i stedet for Facebooks egne. Vi har testet, og det virker rent faktisk, så følg guiden, og få din chatglæde tilbage.

Fjern Facebook-emojis fra Messenger

Det er virkelig, virkelig simpelt. Ja, faktisk er det så nemt, at vi ikke forstår, hvorfor Facebook ikke har gjort det til en lidt større udfordring at skille sig af med deres egne emojis.

Sådan gør du:

  • Åbn Messenger og tryk på “Mig” nederst i højre hjørne.
  • Nu er du inde i dine private indstillinger for Messenger. Her står dit brugernavn, og du kan blandt andet tilføje dit telefonnummer og indstille, om du vil have notifikationer, når du modtager en besked – men du skal altså ind under “Billeder og medier”.
  • Her kan du blandt andet vælge, om du vil gemme de billeder, du tager i Messenger, på din kamerarulle – og så kan du sørme slå Messenger-emojis til og fra!
  • Når du har slået “Messenger-emoji” fra, går du ud af Messenger og lukker appen helt ned i multitasking (dobbel-tap på home-knappen og swipe vinduet opad på iPhone).
  • Åbn Messenger igen. Nu er alle de grimme Facebook-emojis væk, og du kan nyde synet af de klassiske fra din egen telefon.

 

mydailyspace-facebook-logo

· Mere fra samme kategori ·