Psykolog: Vi trænger til et godt gammeldags ungdomsoprør

Unge skal vælge studieretning i 7. klasse, ræse gennem uddannelsen og få fuldtidsjob lige efter. De får ikke ro til at finde ud af, hvad de vil og straffes, hvis de skifter mening. Et stigende antal slås også med stress, angst og depression. Nutidens unge er pressede og har behov for et ungdomsoprør, siger psykolog

Spørger man en vilkårlig voksen, vil mange formentlig mene, at unge i dag ikke har det værre end tidligere generationer. Men spørger man psykolog Ulla Dyrløv og hendes 25-årige datter, Sabine Dyrløv Klindt, er svaret et ganske andet:

– Mennesker på min alder, der siger, at de har selv har prøvet at været unge, kan bare zip it, for de har ikke prøvet være unge i dag. Jeg tror ikke, der nogensinde har været det pres på unge, der er nu. Der var nogle andre, der sagde det, men jeg er meget enig: Den tid, vi er i nu, kommer vi til at læse om i historiebøgerne, hvis der findes bøger om tyve år, siger Ulla Dyrløv, der er psykolog, forfatter og foredragsholder.

Fakta om forfatterne:
Ulla Dyrløv er psykolog og driver Familiepsykologisk Praksis på Frederiksberg sammen med Charlotte Bjerregaard. Hun er børnesagkyndig i retten,og afholder kurser, foredrag og seminarer for forældre og fagfolk.

Sabine Dyrløv Klindt er Ulla Dyrløvs datter. Hun er bachelor fra Litteraturvidenskab og studerer Moderne Kultur og Kulturformidling på Københavns Universitet.

Sammen med sin datter Sabine Dyrløv Klindt har hun skrevet bogen Flyvefærdig. Her tager de to kvinder fat i de mange tanker, det pres og de kriser, man som ung kan komme ud for, når man flytter hjemmefra, slås med studiet, går fra kæresten, oplever seksuelt misbrug, skal lægge budget, får en depression og alt derimellem.

Spørger man, hvorfor de har skrevet bogen, er svaret: Fordi den ikke findes.

– Det er egentlig meget mærkeligt, for der er behov for den bog. Måske endnu mere nu end nogensinde før. Det er rigtig hårdt at være ung. Der hviler et stort ansvar på deres skuldre, og samtidig bliver der talt lidt ned til dem – de er curlinggenerationen, de kan ikke finde ud af noget – samtidig er der ikke nogen, der fortæller dem, hvad det kræver at blive voksen, at det er normalt at have kriser, og at man ikke skal føle sig som et mislykket fjols, fordi man er deprimeret i en periode eller ikke kan finde ud af at sende en pakke med posten, siger Ulla Dyrløv.

Læs også: Flyvefærdig: Ny bog sætter fokus på pressede unge

12-årige skal vide, hvad de vil

De to forfattere fortæller, at børn helt ned i 12-års alderen bekymrer sig om deres fremtid. Dette skyldes blandt andet, at børn i 7. klasse skal begynde at overveje, hvilken retning de vil gå i gymnasiet. Skal de læse humaniora eller naturvidenskab?

– Det er ikke mærkeligt, at de bekymrer sig, for det bliver de bedt om. I dag skal 7. klasseselever vælge om de vil på HUM eller SCIENCE-linjen. Det kræver, at de unge ved, hvilken retning de vil gå, for det bliver afgørende for det gymnasium, de kommer på, som igen bliver afgørende for, hvad for en uddannelse de kommer til at kunne tage og de jobs, de vil få, forklarer Ulla Dyrløv.

Læs også: Boganmeldelse: Guide giver en flyvende start på voksenlivet.

De unge skal gøre oprør

De unge skal helst hurtigt igennem uddannelsessystemet og bliver blandt andet anerkendt med en øgning af karaktererne, hvis de fortsætter deres uddannelse senest to år efter stx, hhx, hf og htx.

– Grebet bliver hele tiden strammet. Som studerende skal du hurtigt igennem, have kortere pause og kan ikke længere tage flere uddannelser. Nu skal HF måske slet ikke give adgang til universitetet, og du skal have et vist gennemsnit for overhovedet at komme ind, fortæller Sabine Dyrløv Klindt.

– Presset handler også om nogle større samfundsstrukturer, som er svære at gøre noget ved. Vi skriver om det i bogen, og det handler om at finde ud af, hvordan man kan være i verden, som den er, uden at gå helt ned. Det nytter jo ikke noget, at en hel ungdomsgeneration går ned med stress og depression, siger uddyber hun.

De to forfattere håber, at bogen Flyvefærdig kan sætte nogle tanker i gang hos unge, forældre og politikere, så de stopper op og overvejer den udvikling, der er i gang blandt danske unge i dag.

– Jeg håber virkelig, at der kommer et ungdomsoprør på et eller andet tidspunkt. Jeg mener det virkelig. Jeg opfordrer til det. Et godt gammeldags ungdomsoprør.

Læs også: Føler du dig også presset til at præstere? Her er projektet for dig.

Der skal være ro til at udvikle sig

Ulla Dyrløv understreger, at hun går meget ind for uddannelse og mener, at uddannelse giver frihed. Alligevel er der et men:

– Det er ikke fordi hele ungdomsgenerationen skal sige: “Fuck det hele”. Men jeg mener, at uddannelse skal komme i et fredeligt og roligt tempo, hvor man får tid til at tænke sig om og mærke efter, hvor fanden man egentlig er henne, og hvad det er, man gerne vil, siger hun.

Sabine Dyrløv Klindt forklarer videre, at det ikke kun er i uddannelsessammenhænge, at unge mærker et pres. Også livet uden for studierne skal være aktivt, actionpræget og perfekt.

– I forhold til præstationskulturen hører det jo også med, at man skal klare sig i sit liv, men man skal også vise alle andre, at man klarer den, siger hun.

Dette gælder ikke kun unge, men i stigende grad danskere i alle aldre. Det perfekte liv på de sociale medier viser mennesker med overskud, engagement og ambition.

– Man har ikke lov til at puste. Hvis vi sammenligner folkeskolen med et marathon er det sindsygt hårdt. Og så skal de direkte videre i gymnasiet og universitetet. Heldigvis er der flere, der tager på efterskoler og højskoler, men man skal jo slappe af og regenerere, når man har løbet. De unge får aldrig lov til at puste ud og mærke vejrtrækningen igen, siger Ulla Dyrløv.

Folk glemmer, at det er okay ikke at lave en skid, og de får dårlig samvittighed over at ligge på sofaen en hel dag og se serier. Hvad er det for noget? Det er da fedt!

Læs også: Kronik: Forventer samfundet for meget af os?

Tør at tage pauser

Men hvad skal man gøre, når man er ung og presset, og alt omkring en presser på for, at man hele tiden bliver hurtigere og bedre? Man skal turde at tage pauser.

– Det kan man kun, hvis man er modig, og hvis der er nogle rigtige voksne, som jeg kalder det, der siger, at man nok skal nå hen til det, man brænder for ad andre veje, hvis man ikke lige kommer ind på drømmeuddannelsen. Det er vigtigere, at man er glad og har det godt, end at man præcis kommer ind på den drømmeuddannelse. Der er flere, der har fokus på det, for det begynder at gå op for en masse, hvor skadelig den måde, vi lever på, i virkeligheden er, siger Ulla Dyrløv.

– Og vi skriver også, at der er en risiko for, at hvis ikke man tager pauser og bare kører derud af, er der en risiko for, at man pludselig en dag, efter at man har brugt sin SU, finder ud af, at man slet ikke er der, hvor man ville. Vi prøver at forebygge, at folk kommer ud i de her store, eksistentielle kriser. Det er bedre med de små kriser, som man skal igennem for at udvikle sig, slutter Sabine Dyrløv Klindt.

Så tag nogle pauser, accepter at alt ikke er 100 procent perfekt hele tiden – og overvej, om der skal gang i et ungdomsoprør derude.

Bogen Flyvefærdig – En guide til voksenlivet, udgives idag den 13. juni 2016, og du kan læse anmeldelsen her.

Læs også: Kronik sådan hænger kropshad og Instagram sammen.