
Opskrift: Rabarberkompot
Endelig blev det tid til rabarber! De er så nemme at arbejde med, og der skal ikke den store kok til at lave noget lækkert med dem
I går lavede jeg en opskrift på en nem rabarberkompot, som jeg nu vil dele med jer.
Det skal du bruge:
– 8 dl rabarber
– 2 spsk rørsukker
– 2 vaniljestænger
Fremgangsmåde:
- Skyl dine rabarber i koldt vand, og skær dem i 1 cm tykkelse. Husk ikke at smide enden ud, da den er fyldt med god smag – rens den blot
- Smid rabarber, rørsukker og vaniljestænger (korn og bælg) i en gryde, og lad det stå i 20-30 minutter. Så kan rabarberen stå og suge det søde
- Varm langsomt op, og rør konstant, mens du sætter varmen op
- Det tog cirka 10 minutter, før min kompot var lidt udkogt. Du bestemmer selv, hvor udkogt du vil have din kompot – jeg synes selv, at det er lækkert, når det er lidt chunky
Spis din kompot sammen med en ostemad, havregrød eller pandekager. Det er også superlækkert sammen med aftensmaden!
God fornøjelse 😉