Læs også:

Close

Opskrift: Cookie dough med peanutbutter

Camille er uddannet pædagog og kostvejleder med speciale i børn og overvægt. Hun blogger i fritiden om mad og livsstil på camillemaja.dk.

En lækker, nem og sundere cookie dough er hermed landet på MYDAILYSPACE, og er et sikkert hit, når den søde tand skal tilfredsstilles!

Jeg har sådan glædet mig til at dele den her opskrift med jer! Den er både et hit på min egen blog og også blandt mine veninder. De elsker disse cookie dough-kugler – og det gør jeg også! Så står du og mangler en lille snack til at stille lækkersulten, eller til at fylde slikskålen i weekenden, så er denne opskrift lige noget for dig.

Faktisk så hader jeg peanutbutter, og alligevel er det her en af mine ynglingssnacks, fordi jeg har brugt så lidt af det, så det bare giver en cremet smag. Er du en af dem, der elsker peanutbutter, så bare fyr op for mængden og smagen!

Husk, at der stadig er mange dadler og nødder i, så det er derfor ikke en opskrift, hvor du skal spise hver og en, da de indeholder mange kalorier. 😉

Når du skal lave opskrifter, hvor der står “mørk chokolade”, så brug altid en med en procent over 70. Jeg køber altid min chokolade i Netto til 12,95 fra Superior. Supergod og billig chokolade.

Du skal bruge:
– 2 dl usaltede cashewnødder
– 1 dl blendet havregryn
– 17 dadler uden sten
– 1 spsk peanutbutter
– 1/2 spsk kokosolie
– 50 gram mørk chokolade (over 70%)
– 1/2 tsk havsalt
– 1/4 tsk alm groft salt
– 1/2 tsk vaniljepulver

 

Opskriften giver cirka 14-16 kugler.

TIP: Cookie dough’en er eminent i is … Just saying!

Fremgangsmåde:

  • Start med at blende cashew og havregryn i en foodprocessor
  • Når nødder og havregryn er blevet til fint mel, tilføjer du dadler, smeltet kokosolie, peanutbutter, salt og vaniljepulver og blender igen
  • Selv om det ligner, at massen ikke er klistret til at kunne forme kugler, så tro mig, det er den!
  • Når massen er blendet sammen, tilføjer du grofthakket chokolade. Du skal ikke blende chokoladen!
  • Form dine kugler, og smid dem i fryseren i cirka en time
  • Server! Mums!

DSC_1311

Rigtig god fornøjelse!!!

mydailyspace-facebook-logo-400x331

· Mere fra samme kategori ·