Når EM går i gang – en græsenkes bekendelser

EM er over os, og det er ikke alle, der er lige begejstrede for pæne mænd i korte shorts. En af de mindre begejstrede er nyhedsredaktør Camilla Falkenberg, der deler ud af sine erfaringer som græsenke

– Skat, jeg glæder mig til EM.

Ordene er min kærestes, og hans dejlige, brune øjne kigger forventningsfuldt ind i mine.

– Ja, det bliver fedt, hører jeg mig selv sige.

Indeni tænker jeg mere noget henad: “Shit, fuck, åh nej …”

EM betyder en hel måned med fodbold. En hel måned, hvor kalenderen er planlagt efter fodboldkampe. En hel sommermåned, hvor topmålet af en hot date med kæresten bliver en aften på græsset foran storskærmen på Islands Brygge. Og fodbold.

Bevares. Der er langt værre sportsgrene at være tvunget til at kigge på. Og som kæreste mener jeg, at det er vigtigt, at man som minimum viser bare lidt interesse for sin partners lidenskaber.

I min kærestes tilfælde er det fodbold. Engelsk fodbold. Liverpool, for at være helt bestemt. Jeg har derfor lært spillernes navne, sat mig ind i transfervinduer, FIFA 2016, trænerfyringer, YNWA, offside-regler og alt derimellem.

Jeg følger endda holdet på Facebook for at kunne opdatere min kæreste på nyheder fra hans hold, da han ikke ejer én eneste konto på et socialt medie. Jeg er også flere gange gået med til at sætte mine surt tjente sparepenge på en kamp. Med skiftende udfald.

Derfor synes jeg selv, at jeg trækker min del af læsset til daglig, og kvoten er derfor brugt ret meget op, når jeg når EM.

Find min kalender på EM.dk

Min kæreste mener ikke selv, at han er den værste. Det er han heller ikke. Men lidt slem er han alligevel. Spørger man ham, vil han heller ikke mene, at vores liv er indrettet efter fodbold i øjeblikket.

Høje dommer, lad mig fremføre bevismateriale A:

Det starter lørdag aften. Jeg har været ude at servere til en 60 års fødselsdag hele dagen og glæder mig til at stene tilfældigt tv på sofaen. Men nej, jeg skal se England – Rusland. Et par af de engelske spillere er Liverpool-mænd. Og en Liverpool-mand er vores mand. Så langt så godt.

Søndag eskalerer situationen drastisk. Med militær præcision planlagde vi ugens indkøb, og klokken 14:15 indtog vi Rema 1000, som var vi to glamazoner, der skulle finde weekendens festoutfit ti minutter inden lukketid. I kender rutinen.

Det skulle gå hurtigt. Rema 1000 og resten af Nørrebro og Frederiksbergs borgere ville det dog anderledes, og det var med sved på overlæben, at vi smed bilen ind på parkeringspladsen lidt i tre, og spurtede op ad trapperne.

Dagens første kamp startede nemlig klokken 15:00. Vi skulle se Tyrkiet – Kroatien. Og hvis nogen skulle være i tvivl, var vi, af årsager, jeg endnu ikke helt har fundet frem til endnu, hamrende patriotiske med Kroatien i dagens anledning.

Jeg er en gamer-pige og skal gerne indrømme, at jeg havde satset på et par timer med min Playstation den søndag, så jeg tænkte, at når han havde set Tyrkiet – Kroatien, var der fri bane.

Men nej. En time senere spillede Polen – Nordirland nemlig, og hvis jeg troede, at weekenden skulle afsluttes med en god film, tog jeg fejl, for Tyskland – Ukraine spillede nemlig klokken 21:00.

Så ja, vi så fodbold fra klokken 15 til klokken 23. Jeg skriver vi, fordi vores stue og soveværelse er det samme rum, og køkkenet ikke egner sig til ophold. Medmindre jeg var på tønden, var jeg altså indlagt til “verdens vigtigste kamp” 1, 2 og 3.

Heldigvis er han både pæn og kigge på, og en vidunderlig kæreste helt generelt, så meget kan tilgives 😉

https://www.instagram.com/p/BBwxgJqAn2L/?taken-by=camillafalkenberg

Bare kald mig græsenke

I mine allermest optimistiske øjeblikke har jeg tænkt, at manden nok kun ville være interesseret i nogle særlige lande. Men hvis der var noget, jeg lærte i weekenden, så er det, at fan-ånd og nationalistets- og fællesskabsfølelse kan findes i selv de mest usandsynlige europæiske nabonationer.

Da jeg nok må erkende, at jeg er ude i et 0-1 nederlag til EM, har jeg taget konsekvensen og fundet ud af, hvad jeg kan bruge (fri)tiden på, når nu mit (kærligheds)liv er lagt i tidsintervaller den næste måned:

1: Spa a la Camilla

Jeg har opdaget, at jeg kan bruge spandevis af tid på ægte dulleri og tage kilometerlange bade uden at blive opdaget. En halvleg varer cirka 45 minutter, alt efter overtid og så videre, så når jeg timer det rigtigt, er rosinerne på mine fingre de eneste beviser på, hvorfor vandregningen måske stiger lidt.

2: God, gammeldags fred og ro

Da min kæreste som sagt ikke bruger de sociale medier, kan han godt blive lidt knotten over, at jeg er så meget på mobilen, men med EM på tv-skærmen skal jeg ikke længere høre på brok for at stirre på mobilen eller computeren. Ah, fred!

3: Seriemaraton, ja tak!

Lets face it. Pretty Little Liars er mere en dameserie end en parserie. Med EM har jeg mulighed for at følge med i mine ynglingsserier, som han ellers ville brokke sig over, at jeg så. Ja ja, han vinder tv’et, jeg får høretelefonerne, men så er alle også glade.

4: Treating myself

Med hjernen koncentreret om fodbold er den ikke så opmærksom på bankkontoen. Derfor kan jeg udnytte den mindskede opmærksomhed fra manden på at få netshoppet lidt uforstyrret. Jeg sørger selvfølgelig for at pakke mine nyindkøbte varer ind under halvlegen. Så kan jeg altid sige: “Nej, den her top er ældgammel”, hvis han fatter mistanke om nye klude i skabet. Win for mig, win for ham, win for Asos.

5: Jeg er en god kæreste-tricket

En klog kvinde er en fremadtænkende kvinde. Hvis jeg er sød ved ham nu, er han nok også ekstra sød ved mig senere. Når jeg gider, smører jeg manden nogle gode mader og serverer dem med øl, eller sørger for at invitere hans venner over til kolde bajere, fodbold og pizza, mens jeg tager på cocktailbar med veninderne. Måske ender jeg med at kunne overtale ham til at se Pretty Little Liars med mig, når EM er slut! (Som om, red.)

Nåh, men nu må du have mig undskyldt. Frankrig – Albanien kampen starter om lidt.