
MY DAILY NEWS: 2. juni 2016
MY DAILY SPACE har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i verden
Distortion: Kvinde voldtaget efter festen på Nørrebro
Han understreger, at der er tale om en voldtægt og ikke et voldtægtsforsøg, da offeret har slået så meget fra sig, at gerningsmanden til sidst er stukket af.
– Kvinden opholder sig på et grønt areal, og hun bliver overfaldet og kortvarigt voldtaget. Der er fyldt med mennesker rundt omkring i området, fordi musikken efter Distortion lige er blevet lukket ned. Der er stadig gang i den, så det er ikke sikkert, at nogen for alvor har opdaget, at der sker noget, siger efterforskningslederen.
Fordi der var mørkt, har offeret ikke kunne give signalement, men politiet har efterforsket gerningsstedet og vil gerne høre fra vidner, der kan hjælpe i den videre efterforskning.
/ritzau/

Medarbejder dræbt på bosted: Chef siger, det var hendes egen skyld
For to måneder siden blev en 57-årig social- og sundhedsassistent stukket ned og dræbt af en beboer på det socialpsykiatriske bosted Lindegården. Politiken erfarer i dag, at centerleden for bostedet mener, at drabet kunne være undgået, hvis den kvindelige medarbejder havde overholdt interne sikkerhedsregler.
Medarbejderen stod inde i et medicinrum med døren åben. Da hun havde ryggen ud til gangen, så hun ikke den beboer, der kom og stak hende ned. Det er centerleder Birger Jacobsens vurdering, at havde hun lukket døren, ville kvinden stadig være i live i dag.
– Den afdøde medarbejder overholdt ikke de sikkerhedsaftaler, som vi har på stedet. Det er ikke noget, jeg har nævnt tidligere, for jeg ønsker ikke at hænge medarbejderen ud. Hun og familien har betalt den højeste pris, siger centerchef Birger Jacobsen.
– Hvis hun havde lukket og låst døren ind til medicinrummet, havde gerningsmanden ikke kunnet komme ind. Så var hun ikke død, begrunder han til Politiken.
Udtalelserne har siden mødt kritik flere steder fra.
Politiken

Roskilde Festival 2016 melder om udsolgt
Roskilde Festival har nu solgt alle 80.000 partout festivalbilletter, der giver adgang til samtlige af festivalens otte dage. Det skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Den udsolgte festival har i år hovednavne som Neil Young + Promise of the Real, Wiz Khalifa, PJ Harvey og Red Hot Chili Peppers.
Selv om de 80.000 partoutbilletter er udsolgt, er der dog stadig få endagsbilletter tilbage til onsdag den 29. juli og torsdag den 30. juni. Endagsbilletter til fredag den 1. juli og lørdag den 2. juli er udsolgt.
Du kan købe endagsbilletter her.
