Katrine rejser alene: Jeg føler mig badass

Der er tit fokus på kvinder, der rejser alene, men Katrine Troelsen har aldrig følt sig i fare. I det hele taget synes hun, folk skal tage at slappe lidt af

Her på redaktionen har vi prøvet mangt og meget, når det kommer til at rejse: Besøgt flygtningelejre, kørt på snescooter, sprunget bungeejump, været på vild safari uden for reservat, svømmet med delfiner, fægtet med sværd og så videre, og så videre. Men der er én ting, vi aldrig har prøvet: At rejse fuldstændig mutters alene.

Derfor har vi talt med 28-årige Katrine Troelsen, der er berejst i solorejser, for at høre mere om, hvordan det egentlig er at rejse af sted uden nogen form for makker.

Der er tit fokus på kvinder, der rejser alene. Hvad er dine tanker om det?

– Jeg synes, det er ærgerligt, at vi lever i en verden, hvor der skal være fokus på det. Jeg ville ønske, behovet ikke var der. Jeg tror ikke, det er farligt at rejse alene, men det kan være farligt at være alene. Det kan også være farligt at gå rundt alene ved Hovedbanegården. Det er desværre noget, man som kvinde skal tage højde for. Også på ferier.

Men jeg synes, medierne nogle gange overdriver. Jeg har aldrig oplevet noget farligt, når jeg rejser. Jeg har været irriteret på svindlertyper, der prøver at lokke penge ud af mig, men det er ikke skræmmende, bare irriterende.

Tager du nogle sikkerhedsforanstaltninger, når du rejser solo?

– Nej, ikke rigtig. Men der er nogle steder, for eksempel Myanmar, hvor jeg aldrig ville tage hen uden at have nogen med. Det kan man sikkert godt, men det ville jeg ikke gøre. Jeg har veninder, der har gjort det, og det gik fint. Jeg føler selv, at det er sikkert, så længe jeg er inden for EU.

Jeg har dog været i Egypten alene, og der tjekkede jeg lige udenrigsministeriets side, inden jeg tog af sted. Jeg kendte en, der var der, men ham så jeg ikke meget til. Det var en charterpakke, så det var ret stille og roligt.

Hvor anderledes er det for dig at rejse sammen med andre i forhold til at rejse alene?

– Forskellen er friheden. Jeg kan gøre præcis, hvad jeg vil. Det negative er, at det kan være dyrt at bo, fordi jeg selv står med hele udgiften for et værelse, som jeg måske ellers ville dele.

Hvilken af dem foretrækker du?

– Det kommer an på, hvad mit behov er. Hvis min dagsplan er at gå rundt i seks timer i byen eller at se to specielle museer, så er det en god ide at gøre det alene. Hvis jeg er mere fleksibel med, hvad jeg skal, så er det hyggeligt at have nogen med.

Hvor meget researcher du, før du rejser?

– Meget lidt. Det eneste, jeg undersøger, er måske Udenrigsministeriets side, og da jeg tog på interrail, bookede jeg til de første par byer plus tog. Jeg kunne ikke overskue at planlægge mere frem i tiden. Jeg tænkte mig i stedet om undervejs og brugte net mange steder, når jeg skulle planlægge. Det foregik dog på hotellet. Jeg har ikke en smartphone, og det er fedt, når jeg er på farten. Så snakker jeg mere med folk, jeg møder.

Vi er  blevet lidt hjælpeløse med de smartphones. Nogle gange må man gerne bruge hjernen og tænke: “Skal jeg planlægge et helt bestemt sted, eller er det vigtigere bare at komme af sted og bruge tiden på noget andet?”

Det kan selvfølgelig også give bagslag, men det er sjældent et stort problem. I Bologna havde jeg ikke undersøgt, at de holdt ferie, og alt var lukket på det tidspunkt, jeg kom. Det var selvfølgelig dumt. Men jeg skulle videre efter en overnatning, så jeg havde spildt en enkelt dag, og hvad så?

Hvor meget taler du med andre, når du rejser?

– Rigtig meget. Det er mest andre rejsende, men jeg har også snakket med et par lokale. Vi falder for eksempel i snak, hvis jeg overhører en samtale, mens jeg er ude at spise, og jeg så kommenterer på det. Da jeg var på interrail talte jeg med sindssygt mange i toget.

Jeg har også fået en veninde, der bor i København ligesom mig, som jeg lærte at kende i Egypten – og så mødte jeg engang en lækker svensker, som jeg mailede en smule med bagefter.

Hvad har været din bedste oplevelse ved at rejse alene?

– Det var nok hele min interrailtur. Det var virkelig fedt at opleve, at jeg kunne, og jeg følte mig meget badass. Folk behandler mig, som om jeg er sindssyg, fordi jeg tager af sted uden mobil og guidebog, men jeg blev så stolt første gang, jeg gjorde det (da Katrine tog alene på interrail, red.), og jeg fik stor tiltro til mig selv. Jeg var ret høj, da jeg kom hjem fra den tur. Folk var bare så søde.

Hvad er dit bedste tip til andre, der vil rejse alene?

–Lyt ikke til nay sayers! Du skal bare gøre det. Find nogle ting, du gerne vil se, de steder du gerne vil hen, så du har noget at gå efter. Hvis du er en utryg type, så book bolig hjemmefra. Ellers skal det nok gå. Lad være med at gå i panik. Og lad være med at lytte til skrankepaver, der ikke mener, din rejseplan er realistisk. Jeg har altid kunnet holde den.

Rejsekuffert essentials! Hvad skal der være med i tasken?

– For mig er det kontaktlinser, en god rygsæk, behagelige sko og penge eller mulighed for backuppenge – altså kontanter, til hvis du mister dit dankort eller et hævekort, til hvis du mister dine kontanter. Andet har jeg ikke brug for. Folk er for pjevsede med, hvad de skal have med. Selv solbriller kan du jo købe der, hvor du skal hen.