Læs også:

Close

Stockholm-guide: De 6 bedste caféer og shoppesteder

Katrine Berner er en 19-årig modeblogger, som deler ud af sine bedste modetips hver uge på MY DAILY SPACE, på bloggen www.katrineberner.dk. og på hendes Instagram @katrineberner.

Vores blogger Katrine Berner guider dig til sine yndlingscaféer, gode shoppesteder og hvordan du kan komme til Stockholm på budget

Stockholm er en skøn by, og jeg er blevet smaskforelsket i den, efter jeg besøgte den i påsken. Jeg rejste derop med en veninde, og vi besluttede os for at tage toget, da det både er nemt og billigt. Billetterne kan købes hos sj.se fra tre måneder inden afgang (dette er langt billigere end hvis du køber billetter hos DSB Udland). Billetterne koster fra cirka 350 kr. tur/retur, hvis du er ude i god tid.

stockholm_guide_collage

stockholm_guide_collage_2

1. Fabrique Bakery

Fabrique bagerierne ligger overalt i Stockholm, men den i Gamla Stan er helt klart den hyggeligste. Der er en helt særlig charme over den lille bagerforretning, som man ikke finder mange andre steder. Deres stenovnsbagte boller er bestemt anbefalelsesværdige. Derudover et det et must at prøve en af deres klassiske ‘kanelbulla’ (den med kardemomme er også virkelig lækker!).

Info: Lilla Nygatan 12, Gamla Stan, fabrique.se

2. Café Pascal

Jeg er helt forelsket i denne hyggelige café beliggende i bydelen Vasastan. Indretningen er virkelig hyggelig, og der er en god stemning. Personalet er virkelig flinkt og behjælpeligt. Særligt deres rugbrødsmadder med avocado, men også deres udgave af den svenske ‘kanelbulla’, er særdeles anbefalelsesværdig.

Info: Norrtullsgatan 4, Vasastan, cafepascal.se

3. Nybrogatan 38

Dette er min favoritrestaurant i Stockholm. Deres morgenmads-/brunchkort er spækket med lækre ting, og prisen er ganske fornuftig. Derudover er der en hyggelig, men travl stemning, og indretningen er virkelig fed. Deres croissanter er de bedste, jeg har fået udenfor Frankrig.

Info: Nybrogatan 38, Östermalm, nybrogatan38.com

4. Byredo Parfum

Byredo er blevet en kæmpe spiller på parfumemarkedet og med god grund. Deres parfumer er virkelig lækre, og jeg er specielt fan er deres virkelig fine, minimalistiske flakoner. Dog er prisen også derefter, og det er derfor ikke stedet at købe en ny parfume, hvis du har et stramt budget.

Info: Mäster Samuelsgatan 10, Norrmalm, byredo.eu

5. Acne Studios & Acne Archive

Acne Studios Flagship butik er næsten et must på en god shoppingtur i Stockholm. Et godt tip er også at købe dit drømmekøb her (i Sverige), da priserne er lavere end i Danmark. Derudover kan det anbefales at kigge forbi Acne Archive på Torsgatan, da de her sælger udgåede kollektioner til halv pris.

Info: Norrmalmstorg 2, Norrmalm acnestudios.com & Torsgatan 53, Vasastan, acnearchive.com

6. Papercut

Hvis du elsker at læse magasiner, er det helt sikkert et must at tage et smut forbi Papercut. Her har de alverdens magasiner, bøger og rejseguides, og det er næsten umuligt ikke at hive det ene magasin efter det andet ned af hylderne.

Info: Krukmakargatan 24, Södermalm, papercutshop.se

 

Læs også: Katrine Berners favorititems til stranden

c1024x736_bb

 

mydailyspace-facebook-logo-400x331

· Mere fra samme kategori ·