Læs også:

Close

Guide: Sådan får du det perfekte Instagram-feed

Underholdning  | 

Det er slet ikke så let, som det ellers kan virke, at få dit Instagram-feed til at se perfekt ud. Vi giver dig her fem tips til at få en smuk og æstetisk profil

Et godt førstehåndsindtryk via de sociale medier gør ingen skade. Især på Instagram kan det gøre en forskel, når du skal danne dig et indtryk af en person, blog, side og så videre.

Det er ingen hemmelighed, at størstedelen af billederne på de store Instagram-profiler er en smule opsatte. Der er gået sport i den. Bagved en enkel kop morgenkaffe, kan der ligge flere timers forberedelse. Ja, vi ved, at det lyder en smule skørt, men resultatet kan give et perfekt Instagram-feed. Det næsten for godt (og sjovt) til at lade være.

Collage_Fotor

(Foto: Instagram @elisabethbf)

1) Godt lys gør en stor forskel

En af hovedingredienserne til et godt billede er det perfekte lys. Grynede, rystede og uskarpe billeder er ikke det, øjet fanger. Derfor er godt lys, helst naturligt dagslys, nok den bedste ingrediens til et godt billede. Planlæg derfor gerne dine billeder.

2) En rød tråd i dine billeder

Kontinuerlig redigering giver et flottere udtryk på din profil. Hvis du ønsker, at dine billeder skal se godt ud på tværs af din profil, så skal du gøre brug af det samme filter eller de samme redigeringsmetoder på størstedelen af dine billeder. Find dit favoritlook, som giver dna til din profil, og hold dig til det!

25.E1NCDG
(Foto: All Over Press)

3) Beskær og tilpas dine billeder

Et godt tip til at beskære og tilpasse dine billeder er en app, som eksempelvis kan give en hvid kant rundt om billedet eller omrokere billedet til den ene eller anden side. Hvis du er til det clean look, kan Instagrams “almindelige” udseende sagtens gøre det. Hvis ikke, så er appen Squaready en god detalje til fine billedbeskæringer.

Her på MY DAILY SPACE har vi alle vores små tips og tricks til vores Instagram-hemmeligheder. En stor del af os har flere apps i brug, når vi skal redigere billeder, og andre gange kan Instagrams egne funktioner gøre det.

Følgende apps er gode til redigering:
– Camera+
– World cam
– Instasquare
– Squareready
– Whitagram
– Photoshop

4) Billedtekster

Selv om øjet fanger udseendet på billederne først, så er teksten under billedet også ofte med til at gøre helhedsoplevelsen helt fint. Teksten kan være med til at personliggøre og sætte prikken over i’et. Tænk gerne kreativt med citater eller sjove veninder!

5) Hold interessen kørende

Selv om du måske er vild med mad, mode eller medicin – så er det dog vigtigt at have en diversitet i dine billeder for at opretholde interessen. Smid et par billeder af arkitektur, mad eller lignende ind mellem outfitbillederne for at få hvert enkelt billede til skille sig ud fra mængden.

Flotte Instagram-feeds

Se med i galleriet, hvor vi har fundet forskellige profiler fra Instagram med hver deres look.

 

 

Tip! Vidste du, at MY DAILY SPACE er på Instagram? Hvis ikke, så skynd dig at følge os: @mydailyspace

 

InstagramFeed

 

 

mydailyspace-facebook-logo-400x331

 

· Mere fra samme kategori ·