Læs også:

Close

Opskrift: Frisk kartoffelsalat med grønt

Mad  | 

Noget, som i den grad emmer af sommer, er kartofler – og hvordan elsker vi danskere dem allerhøjest? I kartoffelsalat da!

Vi har allerede været ret så heldige med vejret i år, og det kalder på spisning i det fri med grillmad og den gode, danske kartoffelsalat. Men hvad nu, hvis vi fortalte dig, at du kan få en lige så lækker kartoffelsalat som den – bare meget sundere og mere smagfuld? Vores variation er med en let og sommerlig dressing, friske grøntsager og de bedste, nye danske kartofler, som er i sæson netop nu.

Kartoflen har igennem de seneste år lidt været anset som en lille djævel hos mange, og stadig mange undgår den, da den har ry for at være meget kulhydratholdig. Men kartofler indeholder altså også mange andre ting end kulhydrater – for eksempel er de en god kilde til C-vitaminer og transporterer tungmetaller ud af kroppen.

I vores kartoffelsalat har vi desuden tilsat skønne, nye asparges og radiser, som også begge er gode kilder til C-vitamin.

Kartoffelsalaten smager af sommer og har med sine skønne grøntsager et fornuftigt indhold af gode vitaminer og mineraler, samtidig med at den er fedtfattig, da den hverken er tilsat fed creme fraiche eller lignende.

Opskriften er til cirka to personer.

Ingredienser
250 g kartofler
30 g radiser
30 g asparges
90 g cherrytomater
Basilikumblade

Dressing
1 dl citronolie
2 spsk hyldeblomsteddike
Salt, peber og oregano

 

Fremgangsmåde

1. Kartoflerne renses og koges i en gryde, indtil de er møre. Pas på, at de ikke bliver udkogte.
2. Lad kartoflerne køle helt af.
3. Kog dine asparges meget let, så de bliver bare en smule møre.
4. Radiser og cherrytomater skæres i stykker og blandes med de udskårne kartofler og asparges.
5. Bland ingredienserne til dressingen godt sammen, og hæld det over grøntsagerne.
6. Tilsæt gerne lidt basilikumsblade ovenpå, og server sammen med lækker grillmad.

mydailyspace1

Se flere lækre opskrifter på vores blog, sundesager.dk!

· Mere fra samme kategori ·