Forskning: Gamle kønsopdelinger præger idrætten
Sportsverdenen er præget af meget klare fordelinger mellem kønnene. Det viser de seneste analyser af danskernes motions- og sportsvaner. Undersøgelsen viser også, at unge kvinder dropper idrætsforeninger og nedprioriterer sport til fordel for andre ting i hverdagen. Men de tager revanche senere i livet
Mænd og kvinder har lige adgang og rettigheder til uddannelse, arbejdsmarkedet og fritidsinteresser. Men et sted, hvor forskellene på kønnene stadig er meget store, er indenfor sportens og idrættens verden.
Det fortæller Maja Pilgaard, der er Ph.D. og analyse- og forskningsleder på Idrættens Analyseinstitut:
– Helt generelt er der store kønsforskelle inden for idræt. Kønnene fordeler sig meget klassisk inden for sportsgrenene – med drenge, der spiller fodbold og piger, der går til ridning. Selv om vi ser flere piger – især de yngre – der spiller fodbold og drenge, der dyrker yoga, er det i det overordnede billede ikke særlig mange. Det er meget pudsigt, at der er fokus på ligestilling og fordeling på så mange andre områder, men at det ikke sker på samme måde indenfor idræt og sport, fortæller hun.
Kvinder tager pause
Maja Pilgaard står bag undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016. En af de mere markante fund i undersøgelsen er, at piger og drenge gennem barndommen følges ad på idrætsaktiviteter, men at unge kvinder fra alderen 16 år og opefter i større udstrækning end mænd dropper idræt og sport.
Faktisk falder kvinders idrætsdeltagelse fra 78 procent blandt de 13-15 årige til 59 procent i aldersgruppen 16-19 år. Det tal falder igen til 56 procent blandt de 20-29 årige, og endnu engang til 52 procent blandt de 30-39-årige kvinder. Når kvinderne når 40-49 år stiger idrætsdeltagelsen igen til 63 procent og overhaler mændene.
– Kvinderne er mere tilbøjelige til at holde pause end mændene i en livsfase, hvor de præsterer på andre områder som skole, job, uddannelse, familie og så videre. De kvinder, der rummer det hele, træner ofte selvorganiseret eller i et fitnesscenter siger Maja Pilgaard.
Om undersøgelsen:Undersøgelsen “Danskernes motions- og sportsvaner 2016” er den mest omfattende danske undersøgelse af danskernes idrætsvaner siden 2011.
Undersøgelsen er lavet blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen syv år og opefter.
Spørgeskemaet er udsendt til over 20.000 danskere, og der er en svarprocent på 50 % blandt børnene (7-15 år) og 36 pct. blandt de voksne (16 år+).
I undersøgelsen, der primært handler om idræt i fritiden, hvor aktiviteter som cykling til og fra arbejde ikke bliver talt med, blev pigerne spurgt om de normalt dyrkede motion, hvortil pigerne blandt andet kunne svare “ja, men ikke for tiden” eller “nej”.
– Omkring 16 års alderen kan vi se, at der er mange kvinder, der stopper. Der er faktisk en stor andel af piger og unge kvinder, der svarer “ja, men ikke for tiden” – altså giver de udtryk for, at de holder en form for pause fra idræt og sport, forklarer Maja Pilgaard.
Og så kan man se det på idrætsklubbernes medlemstal.
– Der sker et stort frafald af unge medlemmer fra foreningsidrætten omkring teenageårene. De unge mænd er dog lidt mere tilbøjelige til at fastholde en foreningstilknytning end de unge kvinder, også efter de bliver teenagere og voksne, siger analyse- og forskningslederen.
Kvinder træner i det private
Selv om antallet af kvinder, der dyrker motion falder markant i teenageårene, er det ikke ensbetydende med, at alle kvinder helt stopper med at dyrke motion. Hvor foreningsidrætten har godt fat i børn og unge mænd, trækker det private i højere grad i de unge kvinder.
Læs også, hvordan du kan indføre små sunde vaner i din hverdag
– Lige præcis i ungdomsårene og det tidlige voksenliv sker en stigning i selvorganiseret idræt og idræt i kommercielle- og private centre. Det kan være alene eller sammen med venner, men det foregår ikke så ofte i en formel sammenhæng som i en idrætsforening i disse år, siger Maja Pilgaard.
Hun uddyber:
– De kvinder, der ikke stopper helt, vil formentlig hoppe over i et fitnesscenter eller begynde at løbe og træne på egen hånd. Ni ud af ti yogaudøvere er kvinder, så det er noget, der i stigende grad er populært for aldersgruppen, og for kvinder generelt. Der er så mange forskellige nicher indenfor yoga, så man kan finde sin egen identitet indenfor yogaverdenen. Styrketræning, løb og fitness er også populært.
Og så spiller kropsopfattelsen og kropskomplekser også en rolle i kvindernes valg af sportslige udøvelser.
– Der er ingen tvivl om, at man har meget kontrol over sig selv, når man dyrker idræt i et fitnesscenter, eksempelvis i forhold til de kropslige udfoldelser og bad efter træning. Der er en tendens til, at de unge ikke går i bad offentligt, og det er også et issue i skoleregi. Den kontrol mister man lidt i et foreningslandskab. Hvor meget, det rent statistisk betyder for idrætsdeltagelsen, kan jeg ikke sige, men det afspejler nogle tendenser, som udfordrer kropskulturen, fortæller forskeren.
Læs også, hvordan de sociale medier påvirker vores kropssyn
Kvinder og mænd krydser hinanden
Der er dog punkter, hvor mænd og kvinder krydser hinanden. Træning i fitnesscenter er nemlig en af de aktiviteter, der knytter kønnene på tværs.
– Det er interessant, at fitness kan samle kønnene i at dyrke kroppen. Det er en hårfin balance mellem kønsfordelingen her. Vi kan også se, at crossfit, som vi ikke har spurgt til før, dyrkes af fire procent af alle voksne, både mænd og kvinder, siger Maja Pilgaard.
Og så krydser kønnene også senere i livet, men på en anden måde. Nemlig på idrætsdeltagelsen.
– Når børnene er voksne og væk fra reden, bliver kvinderne bedre til at varetage deres egen sundhed, end mænd gør. Det sker formentlig, fordi sundhed kommer på dagsordenen på en anden måde end tidligere. Man skal kunne klare sig selv, opretholde styrke og kropslighed, så man ikke ender som en grøntsag, fortæller Maja Pilgaard.
Hun fortæller også, at der samtidig er kommet meget fokus på netop denne gruppe af sportsudøvere, og at der i langt højere grad end tidligere er fitnesscentre, idrætsforeninger og aftenskoler, der reklamerer direkte til kvinder i halvtredserne og opefter.
– Endelig er der også noget socialt i det. Det er lige omkring pensionsalderen, hvor man forlader arbejdsmarkedet, så det er ikke helt uvæsentligt, at idrætsforeningerne også kan give kvinderne noget socialt, slutter Maja Pilgaard.
Læs også om Fie og Henriette hvis liv ændrede sig med træning
