Forældres fuldskab bekymrer studenter

Hver tiende student frygter den efterfølgende studenterkørsel og familiefest på grund af forældrenes alkoholforbrug, anslår TUBA

I juni måned sidder tusindvis af unge og sveder over de sidste eksaminer på hhx, stx og htx, inden de kan tage en hvid hue med rødt, blåt eller multifarvet bånd på og kalde sig studenter.

Hvad du kan gøre som pårørende:

• Snak med studenten om, hvad han eller hun har lyst til
• Hvordan skal dagen forløbe?
• Hvem skal med?
• Hvem skal give hue på?
• Støt den unge i, at han eller hun kan bestemme
• Støt i at turde sige til den drikkende forælder, at I for eksempel ikke vil have, at der bliver drukket, før vognen er kørt igen
• Fortæl forælderen, at han eller hun bliver sendt hjem igen, hvis vedkommende møder fuld op
• Sørg for, at der ikke er alkohol inden for rækkevidde

For de fleste er det en god tid trods eksamenspres, festplanlægning og spænding, men for mange unge er det ikke kun nervøsiteten over afgangseksaminerne, der fylder.

Det er også nervøsiteten over studenterfesten og forældrenes fuldskab, der optager tankerne. For børn af alkoholafhængige forældre kan studenterfesten og kørslen nemlig være langt fra en festdag.

– Hvert tiende barn fra 0-18 år vokser op i et hjem med misbrug. Så kan man hurtigt regne ud, hvor mange unge, der er i en skoleklasse, hvor der er misbrug i hjemmet, forklarer Trine Christensen, psykoterapeut i TUBA – Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

Hun uddyber:

– Hvis man siger, at 10 procent af alle unge kommer fra hjem med misbrug, vil det i hvert fald være ti procent af studenterne, der bekymrer sig om deres studenterfest. For det gør alle dem, vi har i terapi hos os.

Læs mere: – Jeg håber ikke, at min far kommer, når jeg skal have hue på.

Familiefester giver ondt i maven

Familiearrangementer som bryllup, konfirmation, jul og andre mærkedage, hvor man står sammen som familie og skal bakke op, giver per automatik unge ondt i maven, hvis de har en forælder, der drikker.

– For studenterne er det deres store dag, hvor det skal handle om dem, og det kan hurtigt blive overskygget af, hvordan mor og far har det, forklarer Trine Christensen.

Faktisk bekymrer de studerende sig allerede fra første dag i gymnasiet.

– Både i gruppeterapien og i den individuelle terapi taler vi om, hvad der skal ske den dag, de får huen. Og det er allerede fra 1.g. De unge overvejer meget, hvem der skal sætte huen på, hvad der sker den dag, de kommer rundt med vognen, og hvem der skal med til festen og translokationen, fortæller Trine Christensen.

Hvad du kan gøre som klassekammerat:

• Hvis der har været en pinlig episode, så sig: Prøv at høre, det har ikke noget med dig at gøre, det skal du ikke tænke på
• Lad være med at køre rundt i tingene, men lad også være med at tabuisere
• Spørg, om der er noget, du kan hjælpe med
• Støt din ven i at have det sjovt og nyde den store dag

Stor kærlighed og loyalitet

Trine Christensen forklarer, at der er en dobbelthed for de unge, fordi de på den ene side skammer sig og på den anden side er meget beskyttende overfor forældrene.

– Forældre med misbrug elsker deres børn lige så højt som forældre uden et misbrug. Men evnen til at være nærværende og omsorgsfuld bliver sløret, når man er påvirket. Og lige som alle andre børn, elsker misbrugsbørn også deres forældre, siger psykoterapeuten.

Derfor kører mange unges hjerner på overtid op til studenterdagene, for de føler, at de både skal passe på forældrene og dem selv.

– De unge frygter, at vennerne finder ud af det og ser mor eller far påvirkede. Det kan være svært for dem at være til stede i nuet, hvis de samtidig bekymrer sig om, hvorvidt mor eller far er fulde, når de ankommer med vognen. De unge er hele tiden i alarmberedskab og det, der i virkeligheden skulle være deres dag, kan ende med at handle om far og mor i stedet for, siger Trine Christensen.

Stigende antal unge ringer om misbrug

TUBA hjælper unge, der er vokset op i familier med misbrugsproblemer. Og det er ikke kun studenter, der ringer for at få hjælp og rådgivning.

Hvad du selv kan gøre:

• Sæt rammer og regler for dine arrangementer
• Tænk på dig selv og dine behov
• Tænk over, hvad du har lyst til
• Husk, at du gerne må være egoistisk på den fede måde
• Husk, at det er din dag

Antallet af børn og unge, der henvender sig til TUBA er nemlig steget voldsomt de seneste år. Bare i 2015 skete der en stigning på 29 procent i henvendelser i forhold til 2014.

Det svarer til, at der er seks børn og unge, der ringer til TUBA og beder om hjælp dagligt.

En befolkningsundersøgelse om passiv druk blandt unge voksne mellem 18 og 34 år fra 2010 viste, at hver femte unge i alderen 18-34 år mente, at deres forældres alkoholforbrug stort set altid eller af og til var et problem i opvæksten.

Vil du gerne have hjælp eller kender du en, der kunne have brug for det, er det muligt at henvende sig anonymt til TUBA. Du kan finde information og telefonnumre her, eller besøg TUBA på deres Facebook-side.