EM-fodbold: Idioti eller eufori?

22 voksne mænd på en bane. De jagter alle den samme bold. De går alle sammen efter at vinde over dem med en anderledes trøje. Velkommen til EM

Fakta om Katrine Abel

Katrine er 26 år
Bor i København
Læser dansk på Københavns Universitet
Kommer fra Varde i Vestjylland
Spiller fodbold i Brøndby IF

Ingen af dem er blege for at kaste sig uhæmmet frem for med en hvilken som helst kropsdel at blokere et missil med retning mod netmaskerne. De spytter, de råber. Til tider slås de. Hvis de vinder, græder de. Hvis de taber, græder de. Alt sammen foran en enorm menneskemængde på stadion og bag skærmene i stuerne. Sådan er EM-fodbold – på godt og ondt.

I sin enkelhed kan en fodboldkamp for nogle skeptikere måske synes som idioti, og jeg ved godt, der findes mange af mine medkvinder, der ikke giver meget for kærestens EM-feber og hans behov for at følge kampene. Sænker man imidlertid paraderne for en stund og giver det en chance, kan man ende med at knække koden til at finde fodbold interessant. Lykkes det, kan sporten være en direkte vej til eufori og ikke mindst til kvalitetstid med kæresten, uanset om man sidder i sofaen, på Bryggen eller på stadion. Men hvordan knækker man den kode? Hvordan oplever man den eufori, der er så svær at forklare?

Læs også: Når EM går i gang – en græsenkes bekendelser

Jeg er jo selv fodboldspiller

Hvad er for eksempel forklaringen på, at jeg sidder helt ude på kanten af sofaen og sitrer af spænding, fordi Island spiller sidste gruppekamp ved EM? Hvorfor springer jeg op i et jubelråb, fordi Island i overtiden scorer et afgørende sejrsmål efter at have været presset helt i bund i kampens sidste minutter? Hvorfor bruger jeg en sjælden aften i min svigerfamilies selskab på at se EM-fodbold, når det ikke engang er mit eget land, der spiller?

Den mest nærliggende forklaring er nok, at jeg selv er fodboldspiller. Nærmere bestemt er jeg målmand for Brøndby IF’s kvindehold. Jeg har spillet, siden jeg var ganske ung, og jeg har siden da oplevet på egen krop, hvad fodbold er. Som jeg skrev før, kan fodbold virke som det rene idioti, men fodbold er nu engang mere end 22 mand om en bold. Fodbold er følelser – det er euforiske følelser, og det er knusende følelser. I 2013 var jeg en del af landsholdtruppen, der repræsenterede Danmark ved EM i Sverige (bevares, jeg varmede bænken i samtlige kampe, men jeg har da en slutrunde på CV’et).

Jeg rejste hjem med en bronzemedalje og minderne om helt ubeskrivelig eufori og et helt unikt sammenhold. Fodbold, når det er allerbedst!

For en måned siden spillede jeg pokalfinale for Brøndby IF, fejlede på landsdækkende tv og kostede et mål på et særdeles kritisk tidpunkt. Vi tabte kampen, og jeg tilbragte adskillige dage i fosterstilling med en knækket selvtillid. Fodbold, når det er allerværst.

Jeg taler af erfaring, når jeg siger, at fodbold er ikke bare 22 spillere om én bold. Fodbold er en fortælling. Hver gang en ny kamp begynder, begynder en ny fortælling, og knækker man koden, vil man få adgang til en helt ny verden af historier, når en EM-slutrunde udspiller sig.

EM-fodbold er for alle

EM-fodbold er ikke kun for mænd og kvinder, der selv spiller fodbold. Det er i lige så høj grad for alle, som sætter pris på historier. På historier om overraskelser. Om den grimme ælling, der overrasker alle, som Island gjorde, både da de gik videre fra gruppespillet, og da de slog England mandag aften. Eller om de skråsikre prinser, der snydes af Klods-Hans, som superstjernen Ronaldo, der igen og igen blev pillet ned af Østrigs forsvar.

EM-fodbold er også for dem, der foretrækker forventningens glæde. Dem, der forventer at se flot fodbold. Dem, der forventer at se fysiske pragteksemplarer levere næsten umenneskelige præstationer. Dem, der forventer at se spektakulære mål og fantomredninger. Og ikke mindst er EM-fodbold for dem, der sætter pris på fortællingen om de helt store følelser. Spillerne lever og ånder for de her slutrunder, og de har følelserne helt uden på tøjet.

Læs også: Derfor skal du se EM i fodbold

Netop derfor står de fuldvoksne mænd og græder for åben skærm, når de taber. Derfor løber de en banelængde eller mere i jubel, når de scorer.

Og derfor pjaskede jeg rundt i storkespringvandet, da mit hold vandt The Double sidste sommer. Og derfor søgte jeg i eksil i dagevis efter førnævnte pokalfinale. 

Det er det gode og dårlige ved fodbold.

Flyv højt – fald dybt

Hver eneste gang en fodboldspiller går på banen, er det en eksamen, og han kan flyve fantastisk højt og falde forfærdelig dybt – og det er dét, der gør EM-fodbold til eufori og ikke idioti. Spillerne har alt på spil, de vil gå hele vejen, og den fortælling kan du blive en del af.

Så er du en af de kvinder, der sukker, hver gang din kæreste igen, igen vil se fodbold, så giv det lige en ekstra chance, selv om du måske er skeptisk. Lad dig rive med, nyd fortællingen, og kan du alligevel ikke helt knække koden til fodboldfortællingen, så nyd blot kvalitetstiden med din kæreste. Han forventer formentlig ikke, at du elsker det, men som den kvindelige fodboldspiller Alex Morgan engang sagde:

– Give a man a football, and he’s happy for a day. Give a man a woman, and he’s happy for a night. Give a man a woman who loves football, and he’s happy for a life time.

Er du imidlertid ikke en af skeptikerne, vil jeg bare ønske dig et godt EM med håbet om nogle fantastiske kampe og nogle spændende fortællinger.