Læs også:

Close
Venedig

Venedig: 6 tips til den sublime kærestetur

Rejser  | 

Drømmer du om at tage til Venedig med kæresten, så I kan nyde hinandens selskab i smukke omgivelser? Så skal du se med her, hvor MY DAILY SPACE guider dig til den perfekte kærestetur.

Venedig er en by, der SKAL besøges på et eller andet tidspunkt i livet. Det er en af de mest romantiske byer i Italien og har med sine flotte kanaler på hvert gadehjørne noget helt specielt over sig. Du finder ikke et andet sted, hvor du både får den lækre og berømte italienske mad og samtidig oplever noget helt enestående. Du får minder for livet.

MY DAILY SPACE har seks gode tips til at få den perfekte tur med kæresten, eller hvem du nu har lyst til at have med til den romantiske by.

1. Bo lokalt i Venedig

For at få mest ud af turen, er det helt klart essentielt at bo lokalt, så du virkelig kan opleve den venezianske stemning og få nogle gode tips fra den ægte venezianer. Da Venedig er eftertragtet blandt turister, kan restauranterne og stederne godt virke for overfladiske.

Ved at få gode råd fra de lokale, får du de bedste lokale restauranter og vinbarer, hvor også venezianerne tilbringer meget af deres tid.

Udsigt fra rum, hvor jeg boede lokalt. En veneziansk gårdhave.
Udsigt fra en veneziansk gårdhave. (Foto:Privat)

Du kan finde steder at bo lokalt på Airbnb.dk eller In-italia.dk.

2. Far vild sammen

Det er anbefalelsesværdigt, at I bare slippe jer løs i de venezianske gader og oplever alt fra italienske kvinder, der diskuterer med hinanden, til de smukkeste idylliske kanaler. Kanaler, der gør, at I nærmest bliver nyforelskede, når der er så meget romantik omkring jer.

Det er helt klart oplevelsesrigt og noget, der skal stå højt på jeres liste. Så gem jeres kort væk, om det er digitalt eller manuelt, og bare slå jer løs.

(Privat)
En iddylisk veneziansk kanal. (Foto: Privat)
(Foto: Privat)
(Foto: Privat)

Når I så har gået Venedig tynd, kan I tage jer en velfortjent drikkepause, og nyde enten den gode italienske vin på alle de utallige vinbarer eller bare drikke en kold sommerdrik og kigge hinanden dybt i øjnene.

3. Køb Venezia Unica

Så unik som Venedig er, er der hverken biler eller cykler i gaderne. Derfor foregår transporten rundt til de forskellige områder på havet med enten de berømte gondoler elller vaporetto’erne, der efterhånden har mange forskellige linjer.

Noget, der kan være en stor hjælp i Venedig, er, at bestille et Venezia Unica bykort hjemmefra. Du kan designe dit helt eget kort, om du vil have museumerne billigere, internet i byen, adgang til toiletterne i byen eller bare have et kort til Vaporetto’erne, så kan du få det.

Tip! Hvis du ikke har lyst til at betale 80 euro for at sejle i gondol i 30 min, kan du også tage de såkaldte Traghetto’er, som kan findes ved at følge skiltene. Det er Venedigs billigste transportmiddel, når du skal over Canal Grande, og så er det samtidig det transportmiddel, Venezianerne bruger dagligt.

4. Se Palazzo Ducale og Sukkenes bro

En sikker vinder, når du besøger Venedig, er at se Sukkenes Bro og Palazzo Ducale (Dogepaladset). Der er så mange broer i Venedig, men lige præcis Sukkenes bro er meget særegen. I tidernes morgen blev kriminelle dømt i Pallazo Ducale og sendt over til det lukkede og grusomme fængsel via broen.

Sukkenes Bro
Sukkenes bro (Foto: Privat)
Det sidste lys fangerne fik på vejen fra Palazzo Ducale til fængslet. (Foto: Privat)
Det sidste lysglimt, fangerne fik på vejen fra Palazzo Ducale til fængslet. (Foto: Privat)

Derudover skal du også se Palazzo Ducale, da det i gamle dage var regeringsbygningen og Domhuset for bystaten Venedig. Der kan man både se rigtig flot vægmaling, imponerende våben og i det hele taget få et indblik i Venedigs rige historie.

Indenfor i Palazzo Ducale
Indenfor i Palazzo Ducale (Foto: Privat)

5. Spis veneziansk fisk

Hvis der er noget, Venedig er kendt for, så er det deres fisk. Du skal for alt i verden ikke tage af sted fra Venedig uden at have spist lokal fisk. Der findes (efter min mening) ikke noget sted i verden, der har så god fisk som i Venedig. Det er en helt speciel smag og bare noget, du skal prøve.

https://www.instagram.com/p/4L3V-aKuFb/?tagged=veneziafood

Husk dog at kigge på priserne på kortet og ikke lade dig snyde af tjenernes små tricks til at forvirre turister. Når en tjener spørger, om du ikke i stedet vil have frisk pasta fremfor spaghetti, og en hummer så er inkluderet, så sig nej, hvis du/I rejser på budget.

6. Besøg Burano og Murano

Hvis du er der i flere dage, er Burano og Murano helt klart et besøg værd. De er begge helt unikke øer, som på mange måder har deres egen karakter. Murano er kendt for sin glaskunst, hvor også de venezianske glas blev pustet engang.

Burano er kendt for sine smukke, forskelligfarvede bygninger, der i det helt rigtige solskinsvejr er noget, du bør tage forbi og opleve. Og så bliver man helt glad i låget af at se så mange flotte farver.

Burano tager 40-50 minutter med båd, og Murano tager kun cirka 20 minutter.

https://www.instagram.com/p/BDL15JiMiV8/?taken-by=katrine_friis

DSC_0265
Den berømte glasskulptur på Murano. (Foto: Privat)

 

Så pak kufferten, og tag på en romantisk tur til Venedig med din bedre halvdel. Det er med garanti det værd, og I kommer kun hjem mere forelskede – hvis det da er muligt.

· Mere fra samme kategori ·