Læs også:

Close
vandmelon juice

Opskrift: Sommerlig vandmelonjuice

Amalie og Ida har sammen bloggen sundesager.dk og læser til dagligt professionsbachelor i Ernæring og sundhed, da de begge har en stor passion herfor.

Sommeren står for døren, og hvordan byder man den bedre velkommen end med en sommerlig og frisk vandmelonjuice?

Nu hvor sommeren står for døren, er det eneste, man drømmer om, nogle kølige, søde og friske drikke. Derfor får I her opskriften på vores yndlingssommerjuice, som består af frisk og saftig vandmelon, syrlige æbler og lækre citroner.

Opskriften på denne vandmelonjuice er samtidig utrolig nem og ser meget flot ud med sin smukke, lyserøde farve. Server den i smukke glas, flasker eller kander til dine sommerfester, og den er garanteret et hit – også til dem, som normalt ikke er til juice, så er den her en sikker vinder.

Den har en god sødme, smagen af sommer og når den er dejlig afkølet, spiller det hele altså bare. Vi laver den tit selv her om sommeren og både forældre, venner og kærester er vilde med den.

Bland selv dine egne yndlingsfrugter sammen med vandmelonjuicen eller brug dem som vi anbefaler. Uanset hvad du blander i, smager det garanteret godt sammen med den søde vandmelon. Opskriften giver cirka en liter juice, så hvis opskriften skal være til tre personer, passer det fint, men hvis det er til flere, skal opskriften ganges op.

Ingredienser
1 vandmelon
3 æbler
1 citron

Fremgangsmåde

1. Skær vandmelonen i stykker, og fjern skallerne. Juice hele melonen i en juicepresser.
2. Skyl æblerne grundigt, og juice dem sammen med vandmelonen.
3. Fjern skrællen fra citronen, og juice den sammen med resten.
4. Server din vandmelonjuice med det samme eller inden for 24 timer. Opbevar i køleskabet.
IMG_2955

Se flere gode opskrifter på bloggen sundesager.dk

 

mydailyspace-facebook-logo

· Mere fra samme kategori ·