Studenterhuen er blevet multikulturel
Studenter dropper det traditionelle kors på huen til fordel for andre religiøse eller kulturelle symboler
Den klassiske studenterhue er hvid med et rødt bånd, sort skygge og et lille kors-emblem på rød baggrund i panden. Men når studenterhuen kommer på til sommer, har flere studenter valgt at udskifte korset med et andet symbol.
Studenterne bytter i stigende grad korset ud med eksempelvis en halvmåne, en globus eller hammer og segl. Det skriver Jyllands-Posten.
Firmaet C.L. Seifert leverer ifølge medejer Anders Eriksen ni ud af ti danske studenterhuer, og her ryger cirka 15 procent af huerne til studenterne ud med et andet symbol end korset.
– Det er egentligt slet ikke et religiøst kors, der er på den almindelige studenterhue. Men der er jo nogen, der alligevel synes, at det vil de helst ikke have på, og derfor er der kommet nogle alternativer til det, siger Anders Eriksen til Jyllands-Posten.
Kors på studenterhuen er ikke kristent
Anders Eriksen fortæller, at det udvidede sortiment lader nogen vælge et alternativt, religiøst symbol som en halvmåne eller den jødiske Davidsstjerne. Men man kan også vælge ikke-religiøse symboler som et hjerte, en G-nøgle, hvis man går på en musiklinje, eller et egeløv for at vise, at man er ateist.
Margit Warburg, der er professor dr.phil. i religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, undersøgte for nogle år siden studentertraditionerne, og kan bekræfte, at studenterhuen er blevet multireligiøs. Men den oprindelige tanke bag korset var slet ikke særligt religiøs, pointerer professoren.
– Det er ikke et kristent kors, men et kors, der mere siger Danmark, end det siger Gud. Ikke desto mindre er der mange unge mennesker, der ser det som et kristent kors, og derfor ønsker noget andet. Muslimer får eksempelvis en halvmåne, og jøder vælger en Davidsstjerne, siger Margit Warburg.
Hun fortæller, at der ikke tidligere var nogen opmærksomhed omkring det lille kors på studenterhuen. Hun vurderer, at det øgede fokus på korset siden slutningen af 1990’erne dels skyldes, at der er kommet flere indvandrere, og dels debatten om multikulturelle forhold.
