Læs også:

Close
bodyguard afsloerer saadan er det at arbejde for kanye west

Sådan er det at arbejde for Kanye West

Underholdning  | 

En tidligere ansat afslører, hvordan det er at have Kanye West som chef

Enten elsker du ham, eller også griner du af ham. Det er naturligvis Kanye West, vi her har med at gøre, og seneste nyt fra hans lejr kommer fra en tidligere ansat. Han er eks-bodyguard for rapperen og afslører nu, hvordan det i virkeligheden er at være helt tæt på stjernen.

– Jeg tror ikke, han nogensinde sagde to sammenhængende ord til mig. Jeg tog med ham på restaurant og holdt øje for at sikre, at ingen generede ham. Ikke en eneste gang blev jeg tilbudt et glas vand eller en sodavand. Den tanke strejfede ham aldrig, fortæller bodyguarden til Mail Online.

Hans navn er Steve Stanulis, og han er tidligere politibetjent og Chippendale-danser. Fornylig blev han også tidligere bodyguard, for Kanye West fyrede angiveligt Steve i sidste uge, fordi han efter sigende havde talt til Kim Kardashian West. Han nåede at være ansat i 15 dage.

Fyret for at stille Kim Kardashian et spørgsmål

Steve Stanulis fortæller, at han blot spurgte Kim Kardashian West, hvilken bil hun ville ankomme i til Met Gala. Tidligere kunder har ifølge bodyguarden behandlet ham meget bedre.

– Jeg arbejder med medlemmer af det saudiarabiske kongehus, og når man sidder med dem, spiser man det, de spiser. De giver drikkepenge, og det er fedt. Men den her gut (Kanye West, red.) kan du arbejde for i 17 timer og sidde på restaurant med. Og du tror, han vil sige: “Hey, vil du have noget at drikke?” Men der var intet. Jeg er chokeret.

Desværre er der ingen meldinger om Kanye Wests egen side af sagen.

· Mere fra samme kategori ·