
Guide fra en modeblogger: De bedste sommerinvesteringer i maj
Sommer eller vinter – Rose Maria er fan af at investere. Særligt i materielle goder. Heldigvis har hun argumenterne i orden, når det kommer til denne sæsons shopping
En klog kvinde sagde engang: I like my money right where I can see them: Hanging in my closet. Jeg kunne ikke være mere enig, og derfor er en ny måned for mig ensbetydende med, at der skal sættes mere kapital ind på den materielle opsparingskonto.
I maj måned, og særligt med den seneste uges næsten eksotiske tilstande, drømmer jeg om at investere i farver, mønstre og applikationer, der for alvor kickstarter sommeren.
Her er de bedste sommerinvesteringer
Hvis du også rigtig føler sommeren – og deler den vise frøken Bradshaws logik – så kig nærmere på disse seks geniale sommerinvesteringer, der kan gøre underværker for din garderobe (uden at ruinere dig) og samtidig sætte lidt tiltrængt kulør på tilværelsen efter endnu en gråsort vinter.
Bukser, 425 kr., Asos
Din første sommerinvestering skal være hvid. Efter “labour day”, altså 1. maj, er det nemlig efter signede legitimt at hoppe i hvide benklæder. Det skal man ikke sige to gange, og da slet ikke når der findes udgaver med de fineste sommerlige blomsterapplikationer, der springer direkte ud af den herlige blomstertrend, som jeg heldigvis langt fra er færdig med at falde i svime over endnu.
Hårbånd, 70 kr., Zara
Når du rigtig skal have sol på kinderne, dur det ikke med hår i øjnene. Så tæm lokkerne, og vend ansigtet mod solen med det skønne, solgule hårbånd fra Zara. Perfekt til en chill-dag, stadig fint nok til at blive spottet med i offentligheden og en absolut nødvendig sommerinvestering.
T-shirt, 150 kr., Asos
Når de første varme solstråler har ramt landet, og årets første nationale sommerdag er registret, er det næsten en synd, hvis du ikke ifører dig ananas i valgfri fortolkning mindst en gang om ugen for at holde sommerstemningen ved lige. Som eksempelvis en hvid T-shirt med en fræk og frisk paillet-ananas, der drysser eksotiske vibes ud over hverdagsoutfittet og minder om den skønne sæson, vi netop har taget første bid af.
Armbånd, 550 kr., Hvisk
Snart begynder vores hudfarve forhåbenligt også at bære synligt præg af, hvilken årstid der er over os, og når den gyldne farve overtager de blegrosa toner på vores arme, så er det med at finde guldsmykkerne frem, der virkelig fremhæver den lækkerbrune sommerglød.
Men en sommmerinvestering i guld og diamanter behøver ikke være ensbetydende med fiansiel ruinering. Hvisk har netop lanceret Evil Eye-kollektionen, der både fås i sølv og guldbelagt sølv og med farvede zirkoner. Det perfekte, underspillede og betalelige sommersmykke.
Sovemaske, 40 kr., H&M
Selv om det er sommer, og vi har naturligt mere overskud og energi, skal vi stadig have vores skønhedssøvn. Men det kan nogle gange være svært at falde i søvn – eller sove videre – i de lyse nætter. Her er sovemasken din redning – og med et eksotisk print bliver søvnen hurtigt den rene badeferie at falde ind i.
Badesandaler, 1.725 kr., Gucci
Om sommeren er alting lidt rarere og friere. Også vores fodtøj. Men behageligt behøver (gudskelov) ikke være ensbetydende med usmageligt. Gucci leverer beviset i form af old school badesandaler, der denne sæson er blevet pimpet med modehusets hypede kultprint med logoer og akvarellignende kirsebærblomster.
Skoene kommer næsten med et løfte om forevigt glade sommerfødder, og er klart en af de klogeste sommerinvesteringer, du kan gøre dig i år.