Læs også:

Close
redaktionens drommeflirts

Redaktionens drømmeflirts

Underholdning  | 

Hvem drømmer redaktionens om en lille sommerflirt med? Det får du svar på her (men så har du også selv bedt om det)

 

Uanede eventyr under fjerne himmelstrøg

– For mig vil den ultimative sommerflirt være Theis Erichsen. Jeg følger, som så mange andre danskere, troligt med, når Kurs mod fjerne kyster ruller over skærmen. En sommer sammen med ham og resten af besætningen på Havana må med garanti være uforglemmelig.

Jeg drømmer mig væk på en rejse fyldt med eventyr både over og under vandet, nye kulturer og mennesker, friskfanget fisk og dåsemad, samt en kold øl efterfuldt af en dukkert i det krystalklare vand i selskab med det solbrune skår.

Line, webjournalist

Theis Erichsen Kurs mod fjerne kyster
Theis Midé Erichsen i første sæson af TV 2-programserien Kurs mod fjerne kyster, der blev sendt første gang på TV 2 i foråret 2014. (Foto: Finn Hageman/TV 2.)

 

En rigtig gentleman fra balletten

– Hvis du havde spurgt mig for fem år siden, så havde jeg sagt violinisten og modellen Charlie Siem (ikke Sheen, det er en lidt anden …). Han er megasej, selvstændig, cool, lækker og har styr på sit professionelle liv. Og så er han godt opdraget … hvilket jeg jo godt kan lide! En rigtig gentleman, ja, det tænder jeg på.

En, der holder døren, trækker stolen ud og får mig til at føle, jeg er en prinsesse (at jeg så bor sammen med hans diametrale modsætning er en anden historie 🙂 ). Derudover virker han humoristisk, de gange jeg har set ham til Verdens Balletten i Skagen. Og humor er vigtigt!

Anna, livsstilsredaktør

Charlie Siem violinist og model
Charlie Siem optræder til et privat arrangement i Essex i England. (Foto: All Over)

 

Tom Hardy

– Min drømmeflirt er Tom Hardy. I dag, i morgen og for evigt. Jeg fik øjnene op for ham, da han spillede med i Inception tilbage i 2010. Jeg kunne ikke stå for hans fyldige læber, britiske accent og ret maskuline udstråling. Jeg kan godt lide mænd, der ligner mænd og står ved deres maskulinitet. Der må man sige, at Tom klart falder ind i den kategori.

Så skader det heller ikke, at han er en stor beundrer af kvinder og fortaler for kvinders rettigheder og evner. Det synes redaktionens feminist jo selvsagt er hamrende sexet 😉

Camilla, nyhedsredaktør

Tom Hardy. Til højre i filmen Warrior fra 2011. (Foto: Polfoto og All Over)
Tom Hardy. Til højre i filmen Warrior fra 2011. (Foto: Polfoto og All Over)

 

Jeg drømte om at være Jake Gyllenhaal

– Min drømmeflirt er og bliver en vaskeægte drømmeflirt. Man kan end ikke smøge stalkerærmerne op og rende “tilfældigt” ind ham på hans lørdagsløbetur og have sin egen lille envejsflirt. Min drømmeflirt døde nemlig tilbage i 2008 blot 28 år gammel. Og han hed Heath Ledger.

Siden jeg som 11-årig så 10 Things I Hate About You for første gang, har jeg været solgt til stanglakrids. Jeg sukkede mig siden dybt igennem A Knights Tale, og jeg husker ikke meget andet fra Monster’s Ball, end at Heath Ledger stadig var smuk og mystisk – og desuden stadig havde fantastiske krøller. Jeg drømte om at være Jake Gyllenhaal i Brokeback Mountain og senere at være Michelle Williams, som han mødte under optagelserne og fik en datter med. Jeg var i chok over nyheden om hans død og kunne ikke få øjnene fra ham i The Dark Knight.

Jeg ved ikke, om det var hans brede drengerøvssmil, umanerligt gode hår, brune øjne, lune humor, tilbageholdende facon eller brede kæber, der fik – og endnu får – mit pigehjerte til at slå over. Uanset hvad, var han altså sex on legs i min optik.

Josephine, livsstilsredaktør

Heath Ledger i A Knight'S Tale fra 2001. (Foto: Polfoto)
Heath Ledger i A Knight’S Tale fra 2001. (Foto: Polfoto)

 

En New York-date

– Min drømmeflirt vil helt sikkert være med Gabriel Macht, jep, det er ham fra hitserien Suits. Om han er Harvey Specter eller bare Gabriel Macht på vores date, det er sådan set fuldstændig ligegyldigt. Så længe han bare kigger på mig på den måde, som helt sikkert vil få mig til at tro at 2 + 2 = 75.

At sidde midt i NYC, (som er min yndlingsby), på en bar i SOHO, hvor vi drikker strawberry daiquiri eller måske bare et glas bobler. Jeg siger: “JAAAAAA tak”!

Tina, chefredaktør

Gabriel Macht i Bad Company
Gabriel Macht i filmen Bad Company fra 2002. (Foto: Polfoto)

 

Verdens sjoveste superhelt

– Indrømmet: Jeg har været total lastmover, når det kommer til Chris Pratt. Jeg har opdaget ham cirka 10 år efter alle andre begyndte at sukke over ham, men det gør altså ikke min betagelse mindre. Jeg er helt vild med Chris (vi er på fornavn, hvilket godt kan være forvirrende for andre)! Han har det hele, og hvis du mangler lidt overtalelse til at hoppe med op i min Pratt pram, så har jeg naturligvis nogle forslag til, hvad du kan gøre for at forelske dig i hans talent.

Se Guardians of the Galaxy, hvor Chris er en virkelig sjov superhelt, eller Jurassic World, hvor han faktisk også er en virkelig sjov helt, dog minus “super” … Derudover er der selvfølgelig klassikerne fra stjernen slog igennem i Orange County og senere Parks and Recreation. Det er bare med at komme i gang!

Benedikte, SoMe-redaktør

chris pratt guardians of the galaxy star lord peter quill
Chris Pratt. Til højre i rollen som Peter Quill alias Star Lord i superheltefilmen Guardians of the Galaxy. (Foto: All Over)

mydailyspace-facebook-logo

· Mere fra samme kategori ·