Læs også:

Close
femmefood brownie

Opskrift: Brownie med søde kartofler

Mad  | 

Advarsel! Uhørt nem opskrift på en stærkt vanedannende brownie med søde kartofler

DET SKAL DU BRUGE
2 søde kartofler
2,5 dl mandler
10 medjooldadler
4 spsk. kakaopulver
4 spsk. ahorn- eller agavesirup
1/4 tsk. salt

Brownie og søde kartofler … Lige umiddelbart lyder den kombi lidt sjov, men de to ting smager helt fantastisk i en samlet helhed. Denne brownie er nemlig SÅ lækker, svampet og ikke kvalmende sød. Tilmed er den næsten skræmmende hurtig at bikse sammen. Det, der tager længst tid, er faktisk at koge kartoflerne og så selve bagetiden – men det tæller jo ikke helt. Kagen er endnu bedre dagen efter, så lav den endelig en dag i forvejen, hvis det passer bedst ind i dit skema.

Tilberedning
1. Kog de søde kartofler møre i en gryde med vand.
2. Kom mandlerne i en foodprocessor, og hak dem i mindre stykker.
3. Tilsæt kartoffelmos, medjooldadler, kakaopulver, sirup og salt i foodprocessoren, og hak, indtil du har en ensartet masse.
4. Kom browniemassen i en form beklædt med bagepapir.
5. Bag brownien ved 180 grader i 20-25 min., lad den køle af, skær ud og servér.

femmefood brownie
(Foto: Winnie Methmann)

Du kan finde mange flere lækre opskrifter inde på vores blog femmefood.com og følge med på både Instagram og Facebook.

· Mere fra samme kategori ·