Læs også:

Close

MY DAILY NEWS: 31. maj 2016

Nyheder  | 

MY DAILY SPACE har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i verden

Det kan koste Distortion støtte at samarbejde med Uber

Ikke alene slås Distortion med at få festivalgæsterne til at købe armbånd, så arrangementet kan løbe rundt økonomisk. Nu overvejer et flertal i Københavns Kommune at skrotte støtte til gadefestivalen Distortion, fordi festivalen har indgået partnerskab med kørselsservicen Uber. 

Det er rød blok i form af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten, der vil trække støtten, og partierne har bedt kommunes Teknik- og Miljøudvalg om at undersøge, om det er lovligt at fjerne de 70.000 kroner, der gives til Distortion. Det skriver Ritzau.

– Det er problematisk, at der skal gå kommunale støttepenge til en organisation, der samarbejder med Uber, for på den måde vil kommunale skattekroner indirekte gå til at fremme et usympatisk forretningskoncept som Ubers, siger Niels E. Bjerrum, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne.

I april kunne MY DAILY SPACE fortælle om retssagen, der er startet mod seks Uber-chauffører. Begrundelsen er, at konkurrencevilkårene er ulige i forhold til almindelige taxaer, og at Uber-chaufførerne ikke har den samme uddannelse, forsikringer mv. som almindelige taxachauffører.

/ritzau/

Distortion riskierer at miste støttekroner på grund af samarbejde med Uber (Foto: Polfoto).
Distortion risikerer at miste støttekroner på grund af samarbejde med Uber (Foto: Polfoto).

Flere overlever hjertestop på gaden

Mennesker, der får hjertestop ude i offentligheden eller i nærheden af andre mennesker, har fået en markant bedre chance for at overleve. Siden 2002 til 2014 er antallet af mennesker, der overlever sådan en situation nemlig steget fra 10 procent til 24. Det skriver Ritzau.

Det er en undersøgelse fra Dansk Hjertestopregister, der viser de gode nyheder. Ifølge undersøgelsen er der sket en tredobling i antallet af mennesker, der får førstehjælp inden ambulancen ankommer, og det er afgørende i forhold til at overleve hjertestoppet.

– Tallene taler for sig selv. Det nytter, når danskerne giver livreddende førstehjælp og bruger hjertestarterne. Den hurtige hjælp fra omkringstående kan ofte være det, der gør, at man overlever. Og det er utroligt glædeligt, at vi nu ser, at en fjerdedel overlever hjertestop i det offentlige rum, siger Steen Hansen, læge, forsker på Aalborg Universitetshospital og ophavsmand til undersøgelsen til Ritzau.

/ritzau/

Flere overlever hjertestop i det offentlige rum (Foto: Polfoto).
Flere overlever hjertestop i det offentlige rum (Foto: Polfoto).

Manden bag Heimlich-manøvren redder liv med egen teknik for første gang

Henry Heimlich har lagt navn til en af verdens nok mest kendte livreddende manøvrer – Heimlich manøvren, men det var ikke indtil i weekenden, at den 96-årige mand fik brugt sin teknik til at redde et liv, for første gang. Det skriver Ritzau.

Redningsmanøvren foregik på det plejehjem, hvor den amerikanske læge bor idag, da en 87-årig kvinde fik en bid mad i den gale hals og var tæt på at blive kvalt.

– Da jeg anvendte den, kom hun hurtigt til sig selv. Det fik mig til at værdsætte, hvor vidunderligt det er at kunne redde alle disse liv, siger han om det enkle, men så ofte livreddende greb, siger Heimlich til The Cincinnati Enquirer ifølge Ritzau.

Heimlich-manøvren går ud på, at man stiller sig bag ved den person, der har fået noget galt i halsen. Så lægger man sine arme om vedkommende bagfra og presser ind i maven lige under brystkassen. Teknikken er så god, at myndighederne i USA har pålagt størstedelen af landets restauranter at have instruktioner til metoden hængende.

/ritzau/

Heimlich-manøvren er effektiv, når folk er ved at kløjes i noget (Foto: All Over).
Heimlich-manøvren er effektiv, når folk er ved at kløjes i noget (Foto: All Over).

mydailyspace-facebook-logo

· Mere fra samme kategori ·