Læs også:

Close
nina q

Klumme: Bikiniklar … og is

Nina læser til psykomotorisk terapeut, holder foredrag om sundhed og blogger på ninaq.dk.

Solen og varmen er over os. Endelig! Men det betyder jo så også, at vi skal ud af kludene – og er vi egentlig bikiniklar?

Det er nu, du skal til at smide tøjet og slænge dig på det der lille stykke sand eller græs, som ingen andre har snuppet endnu. Og når du så sidder der i den bagende sol, er det altså for varmt til, at du kan være dækket helt ind.

Traditionen tro melder spørgsmålet sig: Er jeg bikiniklar? Av. Måske har du det dårligt med din krop. Måske er det endnu et år, hvor du ikke har fået tabt de sidste fem kilo.

Fraaa … NU af behøver du ikke længere stræbe efter noget, du ikke er.

Du går måske lidt i panik og løber rigtig meget, selv om du hader det. Du går på juicefaste og undgår at drikke en kold øl med vennerne. Nu skal det jo være! Men resultaterne viser sig bare ikke helt så hurtigt, som du havde håbet på, så samtidig hader du lige dig selv liiidt mere, for det er jo endnu et nederlag.

Hey! Ved du hvad? Du kan også bare lade være. Ja. Du kan bare lade være! Der er meget plads til dig og dine fem ekstra kilo. Det lover jeg. Der er plads til dig, præcis som du er.

Fraaa … NU af behøver du ikke længere stræbe efter noget, du ikke er.

Jeg er sikker på, at du er alt det, du skal være. Deller eller ej. Livet er simpelthen for kort til at slå dig selv i hovedet.

Nyd solen, og spis en is. Good news: Du behøver slet ikke at vælge mellem bikini eller is. Det viser sig, at du faktisk godt kan få i både hoved og røv. Bare fordi du er dig. Wuhu!

binikiklar
(Foto: Privat)

mydailyspace-facebook-logo

· Mere fra samme kategori ·