Læs også:

Close
guide strøm mobilen

Guide: Hold mobilen i live hele dagen

Underholdning  | 

Træt af en død mobil ved middagstid? Vi guider dig til at holde strøm på din smartphone. All. Day. Long

Skal du være Snapchat-dronning, YouTuber eller bare sms’e herremeget med veninderne nytter det jo cirka nada, hvis mobilen løber tør for strøm lige så ofte, som Miley Cyrus instagrammer. Heldigvis er der hjælp at hente, for der er nemlig flere tips, du kan følge for at holde liv i din smartphone.

Læs også: Sådan sletter du alt det, Google ved om dig

Powerbanks: Teknologigudens gave til kvinden
Det måske allerbedste tip er at anskaffe en powerbank. De fås i et utal af afskygninger og kan redde enhver festival eller lang arbejdsdag. Stol på os!

Disse ting dræner din telefon for strøm

WIFI

Selv om det er pænt irriterende at gå at huske på, så kan det være en kæmpe fordel, hvis du slår WIFI fra, hver gang du forlader dit hjem, job og andre steder, hvor du er forbundet til et netværk.

Når WIFI er slået til, vil din mobil nemlig blive ved med at bruge strøm på at lede efter et netværk, selv om du ikke er i nærheden af et, du har koden til.

Det gælder også Bluetooth. Hvor tit bruger du hånden på hjertet det alligevel?

Læs også: Spotify: Bliv vennegruppens hitguru med smart viralliste

Netværk

Hvis du virkelig er i nød, kan du med fordel pille ved dine netværksindstillinger. Din telefon bruger nemlig mindre strøm, hvis du slår 4G fra og i stedet bruger 3G-netværket – og den forskel, du selv vil opleve, er minimal.

Apps

Især streamingtjenester er slemme til at bruge strøm i baggrunden, så luk alle de apps, du ikke bruger (luk dem helt), så det kun er de ting, der skal bruge strøm, der rent faktisk gør det.

Især apps, der bruger din lokation, kræver meget strøm, og det er der virkelig mange, der gør: GPS, kort og Facebook er bare nogle af dem. Hvis du ikke gider gå og lukke din Facebook app hele tiden, kan du i stedet slå lokationstjenester fra – det gør du under “indstillinger”, og det sparer dig for at få drænet batteriet.

 

Læs flere tips på Gizmodo.

mydailyspace-facebook-logo

 

Læs også: Ny app lader dig købe den mad, restauranter vil smide ud

· Mere fra samme kategori ·