Læs også:

Close
mænd og kvinder

Fem mænd afslører: Det elsker vi ved kvinder

Mit liv  | 

Mænd er ikke tankelæsere. Det er vi kvinder sådan set heller ikke, så vi har spurgt dem, hvad de elsker ved os

Har vi nogen fejl? Altså os kvinder … Nej, det kan vi da ikke forestille os. Men omvendt må vi jo også erkende, at det ikke altid er lige nemt med de mænd, og at det rent faktisk kan være svært at få et forhold til at fungere. Så lad os kigge lidt på de ting, som mænd ofte er vilde med hos kvinder, for selv om vi nogle gange får at vide, at vi er helt umulige, ja så er listen af ting, mænd elsker ved kvinder heldigvis også lang.

Læs med her, og bliv lidt klogere. Måske bliver du ikke så overrasket, men til gengæld bare lidt mere bevidst om de ting, som du med fordel kan bruge og opnå ”ekstra point med”.

Du kan få ham til at opdage nye sider af sig selv

En af de mere spændende ting, der kan komme ud af en god samtale er, at du ikke bare lærer noget nyt om din samtalepartner, men også om dig selv. En af de ting, Bjarke især elsker ved kvinder, er den måde, de kan hjælpe ham til at se sig selv i et nyt lys eller opdage sider, han ikke anede, han havde.

 

– Jeg elsker kvinder der …
… er skøre og enormt komplekse
… kan gøre mig mundlam og usikker
… har en unik og anderledes udstråling
… viser mig de ukendte sider af mig selv.

 

Bjarke, 25 år, kandidatstuderende på CBS

Du er en fantastisk støtte

Hvis du besidder en høj grad af empati, kan du være sikker på at fange Andreas’ opmærksomhed. Han er nemlig vild med kvinder, der er gode til at lytte, støtte og hjælpe, når der er brug for det.

 – Det, jeg elsker ved kvinder, er deres evne til at være empatisk, det vil sige lytte, støtte og hjælpe. Det er guld værd i mange svære stunder. Det er uvurderligt at have en god og støttende veninde, når kærlighedslivet byder på udfordringer.

 

Andreas, 29 år, journalist

 

Glad pige
Nej, selvfølgelig er vi ikke altid glade, men du når rigtig langt med et sødt smil og et naturligt look. (Foto: Polfoto)

Du har selvtillid

– Selvtilliden er det, der gør, at kvinder viser, hvem de er og i forlængelse gør dem mere synlige. Personligt kan jeg godt lide tilstedeværelse, og de kvinder, som har det, er så meget mere tiltrækkende. Så kan “Scarlett Johansson”, som sidder i hjørnet, forfængelig og nederen, se nok så godt ud, men hun er ikke spændende bare på grund af sit udseende.

 

Jeppe, 25 år, BA i kommunikation og marketing

 

Her har vi virkelig en af grundstenene, for Jeppe kan tale i timevis om vigtigheden i, at en kvinde tror på sig selv. Hvis du gør det, så skinner din personlighed rigtigt igennem, og det er her, han rigtig kan opleve det, der gør dig unik i forhold til andre kvinder – det, han elsker ved lige præcis dig.

 

Det skær mig i hjertet, når jeg er vidne til en kvinde, som ellers er fantastisk på alle tænkelige punkter (empatisk, intelligent, hjælpsom, organiseret, fri, livsnyder), men i sit hoved finder fejl ved sig selv. Jeg kan sige én ting med sikkerhed: Når en mand siger til en kvinde, at hun er smuk eller ser godt ud, så er det ALTID sandheden og ikke “bare noget, man siger”.

 

Jeppe, 25 år, BA i kommunikation og marketing

Du er naturlig og hviler i dig selv

Udseendet er ikke alt – heldigvis da. Men hvis du har en positiv aura og virker åben og glad, så kommer du rigtig langt hos mænd som Emil. Han går nemlig ikke så meget op i alt det andet (selv om du måske har brugt timer på at vælge det rigtige outfit), når indpakningen kommer med en smilende personlighed.

– Når en kvinde smiler og udtrykker glæde i sit kropssprog og i sine øjne, så er hun smuk, ligemeget hvad for noget tøj, hun har på.

 

Emil, 21 år, butiksansat

Du har uendeligt dybe øjne

Øjnene er sjælens spejl, siges det, og det er Mickey helt enig i. Noget af det, han elsker allermest ved en kvinde er nemlig at kunne drømme sig væk i hendes blik og aldrig helt nå til bunds.

 

– Jeg er en sucker for øjne jeg kan ligge og kigge i og nærmest forsvinde ind i, øjnene er noget man næsten aldrig ender med at udforske, for de siger så meget om kvinden.

 

Mickey, 27 år, computertekniker
mydailyspace-facebook-logo

· Mere fra samme kategori ·