Dødelighed er overraskende høj blandt unge type 1-diabetikere

Et dansk forskerteam står bag undersøgelsen af, hvor farlig type 1-diabetes egentlig er for unge mennesker, og resultaterne viser, at de sukkersygeramtes dødelighed er 4,8 gange højere end deres jævnaldrendes.

– Det er meget overraskende, at dødeligheden er næsten fem gange højere, og det er langt værre, end vi havde forventet, siger studiets hovedforfatter Kristian Sandahl, stud.med. og forskningsassistent på Herlev og Gentofte Hospital til Videnskab.dk.

Seks procent døde i undersøgelsesperioden

Tegnene på type 1-diabetes viser sig ofte tidligt i livet, og derfor valgte man at undersøge børn og unge. I studiet har man fulgt 720 type 1-diabetikere siden 1989 – altså i 24 år. Alle forsøgspersonerne var under 20 år, da undersøgelsen begyndte.

I løbet af de 24 år, undersøgelsen varede, døde 49 af de 720 unge diabetikere. Det svarer til 6,8 procent, som er 4,8 gange højere end dødeligheden hos jævnaldrende unge ikke-diabetikere.

Det er ikke nyt, at type 1-diabetes kan medføre øget dødelighed, men resultatet af det danske studie viser alligevel en overraskende høj dødelighed i forhold til andre undersøgelser.

– Hvis sukkersygen ikke kontrolleres ordentligt, kan det føre til øjensygdomme, nervesygdomme, nyresygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Hvis man sætter det lidt på spidsen, så kan øjensygdomme føre til blindhed, nervesygdomme til amputationer, nyresygdomme kan kræve en ny nyre, og hjerte-kar-sygdomme kan give blodpropper. Så nogle af komplikationerne er dødelige, forklarer Kristian Sandahl.

Ifølge forskeren kan den høje dødelighed blandt unge forklares med de mange akutte og kroniske komplikationer, diabetes kan føre med sig. Men den relativt høje forskel kan også skyldes, at der som regel er meget få, der dør i gruppen af unge ikke-diabetikere, som bruges til sammenligning.

Svært at kontrollere sygdommen
Tallene fra undersøgelsens start i 1989 indeholder ikke oplysninger om rygning og andre livsstilsfaktorer, så indtil videre er langtidsblodsukkeret den eneste indikator for, om sukkersygepatienterne er i risikozonen.

Ved at regulere mad- og insulinindtag kan man stabilisere landtidsblodsukkeret.

Men fysisk aktivitet, hormonændringer, vækst, livsstil og sygdom har også indflydelse på blodsukkeret og gør det sværere at styre.

Nye behandlingsmetoder, som intensive kontrolperioder, har vist sig effektive på den lange bane og overvejes til at kontrollere sygdommen.

Blodsukkeret sladrer

Forskerne undersøgte blodtryk, vægt, højde og alder, men det var et forhøjet langtidsblodsukker, der så ud til at have en vigtig sammenhæng med dødsfald.

Langtidsblodsukkeret er en form for sladrehank, der ved en måling viser, hvad patientens blodsukker i gennemsnit har været i løbet af de seneste otte til 12 uger. Tallet sladrer om diabetikerens evne til at kontrollere og regulere sin sukkersyge.

– Vi havde allerede før studiet en ide om, at langtidsblodsukkeret havde en betydning. Vi vidste for eksempel fra et studie fra 1993, at et højt langtidsblodsukker øger risikoen for komplikationer. Så det er naturligt at forestille sig, at et forhøjet langtidsblodsukker betyder øget dødelighed, siger Kristian Sandahl.

Ideelt set skal langtidsblodsukkeret ligge under 7,5 procent. Undersøgelsen viste, at hvis blodsukkeret var målt et procentpoint højere i starten af studiet, øgedes dødsrisikoen med 38 procent.

Ifølge overlæge dr.med. Per Løgstrup Poulsen fra Medicinsk endokrinologi, Aarhus Universitetshospital, tyder det på, at langtidsblodsukkeret har en betydning. Han understreger dog, at man ikke ud fra studiet kan konkludere, at forhøjet langtidsblodsukkeret er årsag til overdødeligheden.

– Det er vigtigt at fastholde, at der ikke kan konkluderes årsagssammenhænge. Der er udelukkende tale om associationer. For eksempel er det muligt, at patienter med højt langtidsblodsukker havde andre karakteristika, som potentielt kan forklare overdødeligheden, siger Per Løgstrup Poulsen.