Læs også:

Close

Dagens overskrifter: 4. maj

Nyheder  | 

MY DAILY SPACE har samlet dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i verden

Enhedslisten skifter frontkvinde

Enhedslistens stemmesluger Johanne Schmidt Nielsen stopper som politisk ordfører for Enhedslisten. Det sker på grund af partiets rotationsprincip, der forhindrer den populære politiker i at genopstille til det næste folketingsvalg.

Pernille Skipper, der især har gjort sig bemærket som partiets retsordfører, træder til som ny politisk ordfører for Enhedslisten.

Johanne Schmidt Nielsen var den første politiker fra Enhedslisten, der bestred embedet som politisk ordfører, blandt andet fordi det først blev indført i 2009. Hun fortsætter som udlændinge- og integrationsordfører for partiet.

Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper til valg i 2015. (Foto: Polfoto)
Johanne Schmidt-Nielsen og Pernille Skipper til valg i 2015. (Foto: Polfoto)

Trump bliver præsidentkandidat

Donald Trumps sidste konkurrent i kampen om at blive republikanernes præsidentkandidat, smed håndklædet i ringen i nat.

Med Ted Cruz ude af valgkampen bliver Donald Trump den kandidat, der skal forsøge at hente præsidentembedet tilbage fra demokraterne.

Donald Trump bliver republikanernes præsidentkandidat. (Foto: Polfoto)
Donald Trump bliver republikanernes præsidentkandidat. (Foto: Polfoto)

Danmark har fået sin første rumlov

Danmark har fået sin første Lov om aktiviteter i det ydre rum, da et enigt Folketing stemte rumloven igennem tirsdag.

Dermed er der for første gang formuleret love, der skal regulere aktiviteter i rummet.

Blandt andet skal uddannelses- og forskningsministeren fremover godkende rumaktivitet – eksempelvis at sende genstande op i det ydre rum eller styre genstande tilbage til jorden.

Danmark har fået sin første rumlov. (foto: Polfoto)
Danmark har fået sin første rumlov. (foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·