Læs også:

Close

Chocolate Salty Balls

Camille er uddannet pædagog og kostvejleder med speciale i børn og overvægt. Hun blogger i fritiden om mad og livsstil på camillemaja.dk.

Disse salty balls er SÅ lækre og føles lidt som en blanding af cookies og brownies. Kagerne er nemlig sprøde udenpå og klistrede indeni! Ååååhhhh – det bliver ikke bedre

Jeg lavede disse lækre sager i denne uge, og det er en opskrift, jeg har lavet, siden jeg var lille! Opskriften stammer faktisk fra et afsnit fra South Park, hvor det er Chef (hvis i kender programmet), som synger om sine salte kugler aka. klunker/ballsssss. ;). Vi har justeret lidt i opskriften og så kom disse til!

De smager af kraftig chokolade, og så bliver de rullet i salt, sukker og kakao, så chokoladesmagen kommer ekstra frem. Disse salty balls er ret kraftige og er derfor eminente sammen med et glas kold mælk. Just saying!

IMG_0524

Jeg fik 18 stk., ud af denne opskrift (ni på hver bageplade):

Du skal bruge:
– 3 kop hvedemel
– 2 kop sukker
– 1 kop ren kakao
– 2 tsk bagepulver
– 150 g smeltet smør
– 4 æg
– 1 tsk vaniljesukker

Kakaoblanding:
– 4 spsk kakao
– 1/2 kop sukker
– 3-4 tsk fint salt

 

Fremgangsmåde:

  • Hæld alle ingredienser sammen, og rør rundt. Her er en røremaskine superhandy, ellers plejer jeg at røre alt rundt med en ske og ellers bruge hænderne herefter. Dette gælder også med røremaskinen
  • Dejen kan virke, som om den mangler noget vådt, men den skal bare mases godt sammen
  • Form dejen til en stor klump og vend herefter din blanding af salt, sukker og kakao
  • Jeg plejer at tage en lille håndfuld dej, ælte den lidt i hånden, gøre den rund og flad og så vende den i blandingen
  • Derefter skal de på en bageplade med maks. ni på hver og i 8-10 min. midt i ovnen på 180 grader
  • De virker stadig flydende, når de kommer ud, men de er færdige! Dejen sætter sig rigtig godt og bliver sprød og så klistrede inden i
  • Husk din mælk

 

Ps. Mine kopper på billedet kan købes på her.

Velbekommen

· Mere fra samme kategori ·