Brutalt boligmarked tvinger unge til at få roomies

Flere og flere unge flytter sammen i deleboliger på grund af de sindssyge priser. Behovet er så stort, at hver eneste stue og kammer bruges til soveværelse

Det er efterhånden en gammel nyhed, at der er boligmangel i de store byer. De seneste måneder har artikler om boligbobler, underhåndsbetalinger og for mange købere til for få lejligheder prydet medierne.

Når man er studerende, kan det virke endnu mere overskueligt at opfylde drømmen om det fede ungdomsliv med drømmeuddannelse og drømmebolig i drømmebyen. I bedste fald kan det opfyldes, hvis netværket er i orden, pengepungen fyldt hos de gamle, eller børneopsparingen efterlader nok råderum til at betale 95.000 kroner for sælgerens skab – wink, wink.

Som en konsekvens af boligmanglen finder et stigende antal unge danskere en eller flere roomies at bo sammen med. Det er dog ikke blot hyggelige bofællesskaber med fællesstue og muligheden for at lukke døren ind til dit eget værelse. Alle rum bortset fra køkken og toilet bruges nemlig til beboelse. Det fortæller Lejernes Landsorganisation (LLO) og private udlejere ifølge Politiken.

– Når vi kommer rundt og kigger, så er alle værelserne jo udnyttet, det der med et fællesrum, det eksisterer bestemt ikke alle steder. Til gengæld kan tre eller fire unge altså få en bolig i storbyen til en husleje, de kan betale, omkring 3-3.500 kroner om måneden inklusive varme og forbrug, siger Jesper Larsen, cheføkonom i LLO, til Politiken.

Mere nød end lyst

Med hjælp fra Danmarks Statistik har Politiken fundet data om danskeres måde at bo på, som stemmer mest overens med lejere og udlejeres oplevelser af deres boligsituation. Statistikken viser, at danskere bosat i en af Danmarks fire store studiebyer, i aldersgruppen 18 til 29 år – og som hverken bor sammen med en partner, børn eller familie – oplever den mest markante stigning i forhold til at bo i deleboliger.

Siden 2010 og frem til i år er antallet af danske unge med roommates steget fra 62.000 til godt 90.000 – men det er ikke lysten, der får unge til at flytte sammen. Det siger Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter:

– Jeg ser det mere som en løsning på et praktisk problem end som et ønske om at genopfinde bofællesskabet, som vi kender det fra kollektiver. Jeg tror, man deler en lejlighed i en periode, fordi man mere eller mindre er tvunget til det. Alternativet for mange er at sidde og kukkelure i en meget lille lejlighed uden for København, siger han.

Rettigheder udhules

Hos LLO advarer man mod deleboligordningerne, der virker til at få mere og mere luft under vingerne – at der er en lejer, der står som hovedlejer på målet, og de andre lejere, der så lejer sig ind hos vedkommende.

– Det, vi ser, er jo, at udlejerne i stigende grad forlanger, at det er en enkelt af beboerne i kollektivet, der står som den formelle lejer på kontrakten, mens resten så lejer et værelse af deres bofælle. Men det betyder, at de kan siges op og smides ud med en måneds varsel uden grund. Hvis denne model breder sig, får vi en nye underklasse af unge på boligmarkedet, som ikke har nogen rettigheder, vurderer Jesper Larsen ifølge Politiken.