Læs også:

Close
Adele look

Få Adeles sexede 60’er look

Skønhed  | 

En trin for trin-guide til at få Adeles lækre, 60’er-inspirerede look med sexede katteøjne

Adele kan andet end bare synge fantastisk. Vi er på alle måder megafan af hende, og hendes look og udstråling (udover hendes fantastiske stemme) er i særklasse. Når hun lægger den lidt 60’er-inspirerede makeup, er vi helt solgte, og rent faktisk er den ikke særlig svær at kopiere – hverken i forhold til hvad den kræver af produkter eller tidsforbrug.

Så hvorfor ikke komme i gang? Alt efter om du bruger looket til fest eller til hverdag, kan du selv bestemme, hvor meget gas du vil give den med for eksempel læbestift og eyeliner.

Adele til Grammy
Adele ankommer til Grammy Awards den 15. februar i Los Angeles. (Foto: Polfoto)

Adeles look

Der er meget fokus på øjnene i Adeles klassiske look, og det allervigtigste er den flydende eyeliner og vipperne.

Adele look
Adele-lookaliken Ellinor Hellborg har opnået en nærmest identisk makeup. (Foto: Polfoto)

Start med hud og kinder

Læg først en let foundation og dernæst pudder i hele ansigtet. Det skal se naturligt ud, så start hellere med lidt og blend det godt ind, så kan du altid tage lidt mere på, hvis du synes, det ikke er nok.

Vil du gøre det nemt for dig selv, så brug Rimmels Kate Sculpting Palette. Sammen med Rimmel har Kate skabt et super genialt contouringsæt med tre produkter i ét:  Konturering, highlighting og blush. Med det kan du fremhæve dine ansigtstræk på en naturlig måde.

Rimmel sculpting

Rimmel Kate Sculpting Palette 001 (fås i tre farvekombinationer), 79,95 kr., Matas

Intense katteøjne med sort eyeliner

Den flydende eyeliner fra The Body Shop er smart med pensel integreret i holderen. Den holder i op til 12 timer og giver det intense, dybe look, der fokuserer på øjnene.

The Body Shop flydende eyeliner

The Body Shop flydende eyeliner i kulsort, 100 kr., The Body Shop

HUSK at øve dig et par gange med den flydende eyeliner og ikke bare tro, at du fem minutter, før du skal ud af døren og til fest, liiiige kan lægge den. Det er ret nemt, men det kræver, at du har prøvet nogle gange.

Vipper

I dag har du mange muligheder, når det kommer til øjenvipper: Du kan få sat ekstra vipper på, du kan bruge mascara, eller du kan selv sætte kunstige vipper på. Til dette look foreslår vi enten en superfed mascara eller kunstige vipper.

Vil du have et glamourøst look med fyldige, lange øjenvipper som Adele, så prøv med en totrinsmascara som Magnetic Lash Lying Down:

  1. Påfør mascara på rene vipper.
  2. Inden den er tør, påføres Lash Builder, som er fibre, der skal fordeles jævnt på den yderste del af vipperne.
  3. Lad fibrene tørre i cirka et minut.
  4. Påfør endnu et lag mascara for at fiksere.

 

Magnetic mascara

Magnetic Lash Mascara i to trin, 250 kr., Matas

Vidste du? Looket her kan også klare, at du laver smokey eyes. Men start med denne lidt lettere og hurtigere variant, hvis du er uøvet.

Vil du forsøge dig med kunstige øjenvipper, kan vi anbefale Eyelure, der har et stort udvalg og kan købes i Matas.

Exaggerate 143 er kraftige, tætte vipper med et dobbeltlag, som giver et fyldigt look. Vipperne påføres nemt, holder længe og kan genanvendes.

Kunstige vipperExaggerate øjenvipper, 59,95 kr., Matas


Pift looket op med røde læber

Som udgangspunkt når du skal lægge makeup, har du ofte enten fokus på øjne eller læber, men her kan du reelt selv bestemme, om du er til en mere neutral version, som Adele, der her har en nude løbestift på, eller om du vil køre den max op med knaldrød læbestift. Det er en god ide måske at starte med det Adele gør, og når du vil gå all in, så kan du skifte farven ud.

Colour Crush-læbestifter fra The Body Shop indeholder fintmalet pigment og marulanøddeolie fra Namibia. Farven er ret intens og holdbar og giver bløde læber. Den fås i 24 nuancer og dufter af roser.

Body Shop læbestift
The Body Shop læbestift i lækker, rød nuance, 125 kr., The Body Shop 


Lækkert hår

Når du slutteligt skal sætte håret, er det vigtigste produkt en god hårlak med masser af hold i. For håret skal sidde enkelt og skarpt. Denne fra Matas er uden parfume og parabener og fuldender din frisure og giver også glans og varer hele dagen. Selv hvis det er fugtigt vejr.

 

Matas hårspray

Matas hårspray med ekstra hold, 29,95 kr., Matas

· Mere fra samme kategori ·