#Uber-sagen: Retssag kan gøre Uber ulovlig

De første retssager mod seks Uber-chauffører starter i dag. Retssagen kan på længere sigt være afgørende for, om tjenesten bliver ulovlig i Danmark. Vi giver dig overblikket over sagen

Social dumping, innovativt, deleøkonomi og pirattaxi. Uber er blevet kaldt mange ting, og selv om det endnu ikke er fastslået, om tjenesten er en ulovlig taxaservice i Danmark, skal de første seks danske Uber-chauffører for retten i dag.

Uber er et amerikansk firma, der står bag en app til smartphones, som kan bruges til at bestille transport uden om de traditionelle taxaselskaber.

Uber er aktiv i mere end 60 lande, og kalder sig selv for et teknologiselskab, der gør det muligt at skabe kontakt mellem chauffører, der vil tjene penge og kunder, der vil køres. Firmaet har også kaldt deres løsning en samkørselsordning.

Ubers app kan bruges til at tilkalde en chauffør. Den beregner også turens pris og opkræver beløbet. Uber får 20 procent af beløbet og resten får chaufføren.

Chaufførerne er privatpersoner, der har ansøgt om at få lov at køre for tjenesten, og de bruger deres egne biler.

Ubers chauffører opfylder ikke de samme krav om erhvervskørekort og licenser, som almindelige taxachauffører skal.

Uber har haft kraftig modvind i flere af de lande, de har kørt i, og flere har lagt sag an mod dem.

Chaufførerne anklages for pirattaxi, fordi de ikke har indberettet deres indtjening som Uber-chauffører til Skat. Sagen i byretten kan være afgørende for, om der bliver rejst sag mod Uber. Sker det, kan det betyde, at tjenesten erklæres ulovlig i Danmark og må lukke eller ændre sin forretningsmodel.

I alt har dansk politi anmeldt 24 chauffører for at overtræde taxiloven, og Trafikstyrelsen anmeldte Uber for brud på den danske taxalov i samme øjeblik, virksomheden trådte ind på det danske marked i november 2014.

Det har dog ikke holdt Uber tilbage fra at etablere sig i Danmark og løbende få flere chauffører og ikke mindst kunder.

Derfor er der stor kritik

Flere har kritiseret Uber, fordi virksomheden kalder sig en samkørselsplatform, og derfor ikke mener, at taxiloven gælder for dem og deres chauffører.

Det er Ubers kritikere dybt uenige i. De anklager tjenesten for at være en pirattaxaservice, der omgår lovgivningen, som almindelige taxachauffører skal følge. Det mener kritikerne fører til social dumping, som vil betyde, at almindelige taxachaufførers løn og vilkår på jobbet bliver dårligere. Det bliver de, fordi tjenesten ikke betaler skat, og det gør deres chauffører nødvendigvis heller ikke, og dermed er deres løn sort.

Tre ting er essentielle i den danske debat om Uber:

1: Ubers chauffører mangler taxatilladelse

I Danmark betragtes det som taxakørsel, når man tjener penge på at køre mennesker fra A til B. Og det skal man have en særlig tilladelse til. Det skal alle almindelige chauffører have, men det har Ubers chauffører ikke.

Uber selv mener ikke, at de skal have tilladelsen, fordi de siger, at de er en samkørselsordning. Det afviser kritikerne, fordi chaufførerne samler deres passagerer op og kører dem til en bestemt destination, som chaufføren ikke selv skulle til. Altså er der ikke tale om samkørsel, fordi chaufføren ikke samler passageren op, og tager dem med på vejen, men faktisk kører dem til en fast destination – ligesom en almindelig taxa gør.

Derudover kræver Uber 20 procent i gebyr fra deres chaufførers indtjening, og derfor mener de danske taxaselskaber, at der er tale om en bestillingscentral og dermed ulovlig taxakørsel.

2: Turene registreres ikke til Skat

Alle taxature registreres i centrale bestillingscentraler hos taxaselskaberne. Det gør, at Skat kan se og opkræve skat for alle turene, og samtidig sikrer det chauffør og kunde i forhold til, hvilken tur de har købt og så videre.

Uber-chaufførers ture registreres ikke centralt og kan derfor heller ikke umiddelbart opsnappes af Skat. Det betyder, at hvis ikke en chauffør selv indberetter sin indtjening til Skat, kan han få sine penge sort, og det er ulovligt.

3: Manglende forsikringer

Endelig er der et spørgsmål om krav til danske taxachauffører, som Uber-chauffører ikke opfylder: For at køre bil mod betaling skal du have en erhvervsforsikring. Det har almindelige taxachauffører, men det har Uber-chauffører ikke.

For at køre taxa kræver Dansk Taxi Råd, at deres chauffører har et erhvervskørekort. Dansk Taxi Råds chauffører udgør 95 procent af alle taxichauffører i Danmark. Det krav stiller Uber ikke til sine chauffører.

Derudover skal man som almindelig taxachauffør tale dansk, man skal have fuldført et kursus, som er godkendt af Trafikstyrelsen, og man skal have geografisk viden om det område man kører i.

Derfor kan EU afgøre Uber-sagen

I november 2014 politianmeldte Trafikstyrelsen Uber. Indtil nu har sagen trukket ud. Det skyldes to ting:

Man venter på, at byretten afgør sagen mod chauffører, der er politianmeldt for ulovlig taxakørsel, og man venter på, om EU-Domstolen afgør, om Uber er et taxaselskab eller udbyder af en teknologisk platform, på grund af virksomhedens app.

Hvis EU-Domstolen vurderer, at tjenesten er en teknologisk platform, kan firmaet snige sig udenom alle 28 medlemslandes love og krav om arbejdsrettigheder og forbrugersikkerhed, som almindelige taxachauffører er underlagt.

Kilde: Ugebrevet A4, Finans.dk, Dr.dk, B.dk, Business.dk, DR Nyheder, Computerworld.