
Forårets fedeste shopper
Så er foråret endelig kommet! Nu er det tid til at finde sæsonens lækreste shopper. Dette forår byder på lyse farver, fine detaljer og unikke designs
Den perfekte shopper er et uundværligt item til forårsgarderoben. Vi har fundet forårets fem fedeste af slagsen.
Den perfekte shopper til under 500 kr.
Denne unikke taske er perfekt til at pifte dine outfits op. Kombinationen af slangeskind og den fine beige farve giver et frisk og forårsagtigt pust til garderoben. Tasken er foret og har en magnetisk lukning med en indvendig lynlås – og så er den lavet i polyurethan, som er et syntetisk materiale, der er kendt for dens holdbarhed og fleksibilitet.
ASOS, 405 kr.
Til dig, som ikke vil ligne alle andre
Elliot Mann er et supercool mærke fra East Village i New York. Brandets design og signatur er kendt for sine vintagetekstiler og elegante detaljer. Deres tasker bærer præg af New York, hvilket kan ses i deres downtown urbanstil.
Denne håndknyttede bomuldstaske er spækket med unikke one-of-a-kind-detaljer; blandt andet et unikt mønster, perler og gamle bånd. Den har justerbare stropper, som er produceret i ægte læder. Størrelsen er perfekt til dagligdagsbrug, og tasken har indvendige lommer, så du nemt kan holde orden i dine ting. Hver taske varierer i bånd og mønster, så ingen taske er ens. Derfor er den perfekt til dig, som ikke vil ligne alle andre. Den findes i forskellige farver og kan købes på deres hjemmeside.
Elliot Mann, til cirka 2785 kr.
En dekadent shopper
DECADENT, hos Magasin 3600 kr.
The golden one
Hvis du ønsker en shopper med guld og frynser, så er denne taske fra Zara lige noget for dig. Den er perfekt til en tur på stranden eller en shoppetur med veninderne. Tasken har en enkel og nem magnetlukning, så man nemt kan åbne og lukke den. Der medfølger skulderrem og en udtagelig clutch, hvor der er plads til dit dankort og en lipgloss.
Zara, 679 kr.
Maritime frynser
Denne maritime taske fra Becksöndergaard kan rumme alle dine essentielle ting. Brug den til et par slidte jeans og et par fede sneakers. Det maritime look er underspillet og supercool til hverdagsbrug.
Becksöndergaard, 599 kr.