Hjemme hos boligredaktøren: Genbrugsguld og farverig samlermani

Danske designklassikere, ukendt keramik, industrielt lir og stærke farver dominerer boligredaktørens eget hjem, hvor funktionalitet og æstetik mødes i en kamp for livet

Det er faktisk lidt komisk: Jeg går stort set altid i sort tøj, men ejer samtidig ikke et eneste sort møbel. Min sofa er i blå uldvelour. Mit spisebord er i cognacfarvet marmor. Mit sengetæppe er i gult – nærmest guldfarvet – fløjl. Kunsten på mine vægge og keramikdimserne, som fylder alle tænkelige og utænkelige flader, er i et farvestrålende virvar. Tilhængere af ny nordisk minimalisme vil nok få nervøse træk ved at træde ind i mit hjem. Men! Det er jo lige præcis dét, det er. Mit hjem.

Langt de fleste af mine møbler og dimser er købt brugt. Noget har jeg søgt land og rige rundt efter – det meste har jeg fundet spontant på indkøbsture til min interiørforretning, Finderi. Fælles for det hele er, at det er købt med hjertet, og at jeg knytter mig forbandet tæt til skidtet tingene.

Da jeg i efteråret skulle flytte fra 100 til 50 kvadratmeter, stod jeg altså over for en af de mest skræmmende øvelser i nyere tid. Jeg skulle skille mig af med stort set alle mine møbler. Også min samling af keramik, kurveflet og kunst (for ikke at nævne tøj og sko) måtte på seriøs skrump. Det virkede som en fuldstændig uoverkommelig opgave. De var jo allesammen mine favoritter! I samme nu blev det en af de sundeste øvelser, jeg længe har gjort mig. Jo mere, der røg ud ad døren, jo mere plads fik jeg – ikke bare fysisk men også i den grad mentalt. Ny start. Nyt blankt blad i bogen.

I min nye, mindre lejlighed har jeg helt naturligt måtte tænke i mere funktionelt effektive løsninger – jeg har simpelthen ikke den ekstra plads til et læsehjørne, en kontorkrog eller endnu en dimsereol. Pladsen giver også en æstetisk udfordring, for jeg vil jo gerne have plads til at omgive mig med alt det, jeg nyder at se på, uden at det kommer til at virke crowded.

I lejlighedens største rum skal der både være plads til spise- og sofaområde. For at bibeholde en fornemmelse (eller skabe en illusion) af rummelighed, har jeg valgt et rundt spisebord på et let kromstel, der passer i karnappens runding. Sofaen, som er en vintage Hans J. Wegner, er nok mere smuk end flyderagtig, men klæder rummet rigtig pænt i længde og dybde. Sofabordets plader kan justeres ind og ud efter behov.

Over sofaen har jeg lavet gallerivæg, som giver rummet højde, farve og rammer møblerne ind i en gennemtænkt helhed. Flugtende med gallerivæggen hænger en glasvitrine malet i samme støvede blå, som går igen i kunsten – og som holder på en stor del af min samling af keramik og andet dimseri.

På væggen modsat karnappen har jeg brugt et amerikansk tv-møbel fra 60’erne som bogreol. Jeg kan godt lide åbne løsninger, hvor mine ting bliver en fast del af “udstillingen”. Derfor er mine bøger selvfølgelig blevet koordineret efter farve og størrelse. De bøger, der ikke blev plads til, har jeg sat op på loftet i en lufttæt kasse.

TIP!
Vær lidt modig i dine materialevalg – et spisebord behøver ikke nødvendigvis at have træplade, og din sofa findes stensikkert i sjovere teksturer og farver end udstillingsmodellen.

TIP!
Lidt farve rækker langt. Selv hvis du ikke har lyst til at indrette dig lige så farverigt som mig, viser det intention og skaber en rød tråd at plante elementer i samme farvenuance rundt om i rummet, så de kan “tale” til hinanden.

Mit soveværelse er et lidt underligt, skævt rum, som næsten har givet mig grå hår at indrette. Det har især noget at gøre med, at jeg nægter at gå på kompromis med min 180’er seng, som stort set fylder hele rummet. Jeg er stadig ikke nået helt i mål (jeg mangler både at få specialbygget en sengeramme og tapetsere bagvæggen), men det overordnede tema for rummet er “overdådigt hospitalsværelse”.

Temaet kommer til udtryk i et skørt mix af tekstiler, kunst, glaspynt og lamper i farverne varm gul og guld kombineret med gamle, sterile industrimøbler. Jeg har for eksempel et gammelt sengebord fra Bispebjerg Hospital og et laboratorieskab til sko og trænings- og undertøj.

For at spare plads har jeg monteret garderobe i højden på den lille bid væg mellem vinduet og væggen ind til stuen.

Jeg er stadig langt fra færdig i mit lille, nye hjem. Af store poster skal jeg have lavet splinternyt køkken og badeværelse. Af mindre poster skal min dygtige snedker bygge radiatorskjulere og slagbænke og alverdens lækre finish-ting. Jeg mangler desuden stadig at få sluttet loftslamper til i alle rum.

Det, jeg prøver at sige, er: Det er en proces. Jeg har prøvet ting af og skiftet retning og leget og eksperimenteret og fejlet og overrasket mig selv positivt.

Jeg bliver nok aldrig helt færdig med at komme til rette, hvis jeg skal være ærlig. For ligesom jeg sandsynligvis ikke kommer til at gå i spidse chelsea boots og skinny jeans for evigt, kommer jeg nok heller ikke til at synes, at messingananasser er det fedeste i verden for evigt. Så! Vær lidt vovet. Indretning behøver ikke at være en statisk tilstand i dit hjem.