
Netflix: Hack dig til tusinder af skjulte kategorier
Få adgang til alverdens nichefilm og -serier med dette smarte hack til Netflix
Den gennemsnitlige Netflix-bruger streamer film og serier 90 minutter hver dag.
Kinesiske thrillere fra 80’erne, kontroversille sociale og kulturelle dokumentarer, mørke uafhængige showbiz-dramaer … Mangler du tit nogle flere – og ret specifikke – kategorier, når du skal lede efter en helt særlig film eller serie på Netflix? Så vil du elske dette lille hack.
Et simpelt trick kan nemlig afslutte den ellers endeløse række af aftenener, hvor du har surfet Netflix tynd for at finde noget brugbar underholdning, inden din aftensmad blev alt for kold og uspiselig.
Netflix-hack: Sådan får du nye kategorier
Det virker godt nok kun, hvis du åbner Netflix via en browser, men når du gør det, vil du opdage et stykke kode i slutningen af url’en. Det vil se cirka sådan ud: Netflix.com/browse/genre/10757.
Tallet til sidst i url’en afgør genren, og det kan du snedigt nok erstatte med andre tal. Det skriver Gizmodo.
Når du gør det, åbner der sig en hel verden af kategorier og undergenrer med tusindvis af film og serier opdelt i meget specifikke beskrivelser. Det er da et Netflix-hack, der vil noget!
For at du ikke sætter dig helt hovedløst og indtaster random tal i adressefeltet, så har nogle kloge hoveder med ekstra tid på hånden sat sig ned og lavet en liste over alle kategorierne.
Talkoder for Netflix-kategorier
Nu har vi godt nok lovet dig, at dette Netflix-hack vil give dig mulighed for at være ekstrahurtig, når du skal finde aftenens underholdning, men listen over kategorier er så lang, at den altså kan være en rigtig tidsrøver i sig selv.
Er du for eksempel i humør til kult-sci-fi og -fantasy (4734)? Eller hvad med erotiske, romantiske film (35800)? You name it – Netflix-hacket skal nok finde det til dig. I 2014 havde streamingtjenesten hele 76.897 undergenrer, så mon ikke, der er en, der passer lige netop dig.