
Mit skønhedsunivers: Isabel Christensen
Isabel Christensen har delt sine bedste skønhedstips og yndlingsprodukter med os. Få inspiration til hvordan du plejer din hud, og hvilke plejende produkter Isabel anbefaler
Isabel Christensen
Isabel Christensen er indehaver af Danmarks første blow-dry bar, BLOW.
Hvordan plejer du din hud?
– Jeg sørger for at rense min hud grundigt for makeup med KIEHL’S lækre produkter hver aften, inden jeg går i seng. Derudover får jeg ansigtsbehandlinger hos SAHAR’S (skønhedsklinik i København, red.), når det er nødvendigt, og bruger masser af fugt til ansigt og krop hele året rundt.
Tip: Du kan finde Kiehl’s lækre produkter her!
Hvordan styler du dit hår, inden du går ud af døren om morgenen?
– Jeg får mit hår stylet i Blow! Det er bare ikke det samme at stå og forsøge sig frem selv, når man først har prøvet det professionelt.
Hvad er dit bedste skønhedstip?
– Lad være med at drikke og ryge. Og få sovet, hvor kedeligt det end lyder.
Vidste du: Det gennemsnitlige søvnbehov for voksne er cirka 7½ time.
Hvad er skønhed for dig?
– Det er mange ting, bestemt ikke kun det ydre.
Hvordan holder du dig i form?
– Jeg træner hos Kallefit (personlig træner Kasper Sandvad). Det er den bedste træning for mig, som har svært ved at komme igang selv og holde motivationen, når jeg hellere vil sidde i solen og drikke hvidvin.
Hvad er dit yndlingsprodukt lige nu?
– Det er Incredible Milk fra Milk Shake, det er et utroligt effektivt, plejende produkt til håret.
Hvad kan du aldrig få nok af?
– Min mand!
Hvad har du altid med dig i tasken?
– Min favorit makeup fra Young Blood: Lipgloss og mineralpudder.