Læs også:

Close
jamie dornan

Jamie Dornan – hele historien

Underholdning  | 

Mr. Grey will see you now … Læs alt, hvad der er værd at vide om vores alle sammens Jamie Dornan

Han er mest af alt kendt som den frække hovedperson i Fifty Shades of Grey, men der er meget mere til den irske filmstjerne Jamie Dornan. Vidste du for eksempel, at han har været med i et band, lider af astma og foretrækker sit skæg så stort og vildt som muligt?

Vi har samlet en masse facts og kuriøse historier om skuespillerens baggrund, så du kan lære ham endnu bedre at kende. Her kommer hele historien om Jamie Dornan.

– Jeg kan ikke lide mit udseende. Hvem kan det? Jeg var en tynd fyr, da jeg voksede op, og jeg føler mig stadig som den samme knægt.
Jamie Dornan til magasinet Interview i 2014.

Jamie Dornan droppede ud af universitetet

Jamie Dornan blev født den 1. maj 1982 i nordirske Holywood og voksede op i Belfasts forstæder. I sin barn- og ungdom gik han meget op i sport og blev en dygtig rugbyspiller, men senere – efter han som 16-årig mistede sin mor, begyndte Jamie Dornan at gå op i skuespil.

Derfor droppede han også senere ud af universitetet og endte med at gå efter drømmen om en karriere som skuespiller. Inden den gik i opfyldelse, var Jamie Dornan dog et sving forbi musikbranchen.

 

Kunne Jamie Dornan have været popstjerne i dag?

Frem til 2008 var han nemlig forsanger i gruppen Sons of Jim, som han havde sammen med vennen David Alexander. Der ligger flere eksempler på numre og musikvideoer på YouTube, og vi har fundet denne video frem som en smagsprøve på Jamie Dornans sangstemme:

Jamie Dornans debutfilm

Jamie Dornan fik sit store gennembrud i 2006, hvor han spillede med i filmen Marie Antoinette. Jamies karakter er greven Axel von Fersen, som i filmen har en affære med Marie Antoinette, som spilles af Kirsten Dunst. Privat holdt de to stjerner sig professionelle, men året før havde Dornan fat i en anden skuespillerinde.

Fra 2003 til 2005 datede vores Mr. Grey nemlig kollegaen Kiera Knightley, som gav ham sin første smagsprøve på livet i rampelyset med alt, hvad der hører til af paparazzofotografer og sladderpresse. Det skræmte dog ikke Jamie Dornan ud af filmbranchen – heldigvis.

I dag er Jamie Dornan gift med den engelske skuespiller- og sangerinde Amelia Warner, og parret har sammen datteren Dulcie, som kom til verden i november 2013 – syv måneder efter parrets bryllup og en måned efter, Jamie Dornan blev castet til rollen som Christian Grey i Fifty Shades of Grey.

Du kan finde mange flere facts om Jamie Dornan – og nyde hans gode udseende – i galleriet herunder:

Galleri: Det vidste du ikke om Jamie Dornan

 

Kilder: cinemablend, imdb

· Mere fra samme kategori ·