Derfor spiser du hveder
Store Bededag betyder fridag, men for mange betyder det også små oppustede boller af det pureste hvede. MY DAILY SPACE giver dig historien bag de små hvedeknopper
Danmark er det eneste land i verden, der fejrer Store Bededag, og en stor tradition omkring helligdagen er at spise små, lune hvedeknopper med smør på. Faktisk har lukkeloven været ret afgørende for, hvorfor vi spiser hveder. Skikken kan spores tilbage til 1800-tallet, men menes at være ældre.
I gamle dage varslede kirkerne Store Bededag den følgende dag ved at ringe med klokkerne aftenen før. Det betød, at al handel, arbejde, rejser, leg, spil og så videre skulle stoppes indtil Store Bededag var forbi. Det betød også, at kroerne skulle lukke torsdag aften, fordi man gerne ville have, at folk mødte ædru op til gudstjenesten på Store Bededag om fredagen.
Men arbejdsforbuddet havde også en anden konsekvens, der nok er den mest kendte i dag. Forbuddet betød nemlig, at bagerne også skulle holde lukket på Store Bededag, og derfor ikke kunne sælge brød til folket på helligdagen.
Derfor bagte bagerne hvedeboller dagen før Store Bededag, som folk kunne købe med hjem, varme og spise dagen efter på helligdagen. Det endte dog hurtigt med, at hvederne blev spist samme aften, som de blev hentet, fordi de var lune og varme. Derfor spiser vi lune hveder dagen før Store Bededag i dag.
Vil du gerne bage dine egne hvedeknopper, har blandt andre DK-kogebogen.dk en opskrift på den klassiske variant.
Vil du hellere have dine hvedeknopper uden hvede, har Jane Færber, der står bag LCHF-bloggen Madbanditten og adskillige kogebøger, lavet en alternativ opskrift på de varme boller, som du finder her.
Der er også mange dagligvarebutikker og bagere, der sælger hveder, hvis du ikke er den store hjemmebager.
Helligdagen passede med kongens sommerferie
Oprindeligt var Store Bededag bare en ud af mange helligdage, hvor kirkerne bad for fred, og danskerne fastede og bad om tilgivelse for de synder, de havde begået. Men det ændrede Hans Bagger, da han sad som biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. Han fik indført tre faste- og bededage i sin tid på posten og Store Bededag var en af disse dage.
Det synes kong Christian den Femte var så god en ide, at han ved lov fastsatte Store Bededag til at ligge fire fredage efter påske. Det passede nemlig med, at kongen kunne holde Store Bededag i København inden han tog på sommerferie i sine andre riger og lande.
Kilder: Folkekirken.dk, historie-online.dk.
