
Uundværlig kropsolie: Find din favorit
Huden har brug for ekstra fugt og pleje efter en grå og kold vinter – derfor er en lækker kropsolie uundværlig lige nu
En god kropsolie er et must at have stående hjemme på badeværelset, hvis man ønsker en lækker velplejet hud og et skinnende resultat. Vi har fundet fem lækre kropsolier, der passer perfekt til årstiden.
Uimodståelig hud
Hvis du ønsker en sexet og uimodståelig hud, så er benefits, Bathina “soft to touch…hard to get” lige noget for dig. Olien absorberes hurtigt og giver en silkeblød hud. Olien er lavet på mandler, oliven og avocado og indeholder E-vitamin, der kendt for at opstramme huden. Udover det er flasken super fin at have stående på badeværelset – en “hard to get” olie til dig, som ikke går på kompromis.
Bathina “soft to touch…hard to get” fra benefit, 265 kr. eksklusivt hos SEPHORA (fås kun i butikkerne)
Smuk glød
Denne lækre tørolie fra REN efterlader huden blød og næret. Olien tilfører en masse glød, hvilket vi alle har brug for efter en kold og grå vinter. Derudover beskytter den huden og efterlader den med et eksklusivt, skinnende look. Tocotrienols fra tranebærolien beskytter imod den stress, der kan forårsages af UV-stråling, så den er perfekt her til den spæde sommer. Olien er velegnet til alle hudtyper.
Tip! Brug den også til hårspidserne.
MOROCCAN ROSE GOLD GLOW PERFECT DRY OIL fra REN, 449 kr. for 100 ml, Magasin
Kropsolie med guld og kobber
Ideal Body 3-Gold Oil fra VICHY indeholder ti nærende olier, der tilsammen giver en dybdegående pleje af huden. Olien indeholder en glimmereffekt, der kan få selv de mest panodil-hvide stænger til at se lidt labre ud. Olien absorberes hurtigt, hvilket er vigtigt, når du har travlt og skal ud af døren.
Det er den helt rigtige olie til dig, der ønsker at kombinere hudpleje med guld, kobber og bronzefarvet perlemor, som tilsammen giver en gylden glød.
Ideal Body 3-Gold Oil fra VICHY, 179 kr., fås kun på apoteket
Beroliger dit sind
AVEDA Shampure Composition er udviklet med det formål at berolige krop og sind. Den er velegnet til hud og hovedbund og kan også bruges i badet. Shampures aroma er sammensat af 25 rene blomster- og planteessenser. Hvis du er så heldig at have et badekar, kan du komme nogle dråber i dit næste bad og nyde ro og velvære. Alternativt kan du påføre olien direkte på din fugtige hud, efter du har været i bad.
Tip! Brug olien til hovedbunden ved at massere den ind inden hårvask.
Shampure Composition fra AVEDA, 312 kr. for 50 ml., nærmeste forhandler oplyses på telefon: 26380380
Be happy …
Aromatherapy Body Oil fra MIRINS er en kombination af rosennoter, citrus og mint. Olien både løfter og giver friskhed. Alle ingrediensernes duft skulle tilsammen give en følelse af lykke og energi.
Det er den perfekte olie at tage på, inden du skal en tur i byen. Huden får en masse fugt, alt imens du bliver gladere og veloplagt til en lækker aften.
Aromatherapy Body Oil fra MIRINS, 215 kr., MIRINS