Læs også:

Close

Fem fantastiske beautyprodukter, der redder dig hver dag

Skønhed  | 

Hylderne og medierne bugner med nyheder og tilbud, men vi har gjort arbejdet for dig og fundet de fem essentielle beautyprodukter, der får dig velplejet gennem en travl hverdag

Rose Maria er yogajunkie, modeblogger og PR-type, der er svært glad for skumfiduser og rawfood. Hun er også tosset med København. Og Paris. Og Bali. Og tasker. Og en hel masse andre ting og sager, som hun deler ud af hver uge. byrosemaria.com

Der findes makeup, og så findes der helteprodukter – de beautyprodukter, som er dine trofaste følgesvende hver dag, som redder dig, uanset om du skal ned på hjørnet efter en liter mælk til morgenkaffen i weekenden eller har brug for en god base i din skønhedsrutine i hverdagen.

Naturligt Botox

Eksperterne kalder serumen for “naturligt Botox”, og effekten er også umiddelbar opstrammende og forskellen synlig. Brug et par dråber under din serum og dag-/natcreme, og få glat og lækker hud uden at ty til dyre kosmetiske behandlinger.

REN Skincare Beauty Shot

REN Keep young and beautiful, instant firming beauty shot, 399 kr., beautycos.dk

Topcoat mod afskallet neglelak

Har du også altid lakerede negle? Og er du træt af, at dine fingerspidser knap kan røre en vatrondel, uden af lakken skaller? Så er CND’s Vinylux Weekly Top Coat din nye bedste ven. Den tyktflydende, gennemsigtige overlak giver din neglelak den perfekte glans, og så har den shellaceffekt, uden at den skal tørre i oceaner af tid under en lampe. Den er til gengæld HELT tør på bare to minutter, hvorefter du er klar til at tage fat på dagens opgaver uden frygt for rynker eller slag – og resultatet holder i helt op til syv dage!

CND_Vinylux_Weekly_Top_Coat

CND Vinylux Weekly Top Coat ,CND, 125 kr., StyleBox

Dårlig hårdag? Her er redningen!

I en travl hverdag er det bare ikke altid, man har tid til at få lokkerne vasket. De dage, hvor tiden er knap, er tørshampoo din redning. Co-Labs tørshampooer er nogle af de bedste på markedet, da de både giver struktur og fylde til håret uden at drysse. Og så dufter de væsentligt bedre en mange andre af deres søsterprodukter. Prøv Monaco-varianten, der leder tankerne hen på lækkert sommerhår.

COLAB-Dry-Shampoo-

Co-Lab dry shampoo, 79 kr., Magasin

Klassisk læbekur

Læbepomade fra Carmex er en rigtig beautyklassiker. Og med god grund. Den giver optimalt pleje og fugt til tørre læber. Den er både genial under farvet læbestift, der ligger og holder bedre, når læberne er velplejede – og så er den god som en mininatkur for læberne. Påfør et generøst lag som det sidste, inden du går i seng, og vågn med et smil på dine nu helt bløde læber. Ren magi!

Carmex Lip Balm

Carmex, 39 kr., Spoiled

Nem bronzer til contouring

Multifunktionsprodukter er som mana fra himlen for travle kvinder. Og Benefit er guden, der lader velsignelserne drysse ned fra beautyhimlen gang på gang. Deres Hoola Bronzer er et fuldkommen genialt produkt, der både kan bruges som contour til ansigt og kindben og som traditionel bronzer til vinterbleg hud. Den medfølgende børste gør produktet supernemt at bruge og fremhæver alle de rigtige træk i ansigtet. Og nå, ja – Kim Kardashian er også fan af den!

benefit_hoola-matte-bronzing-powder-travel-size-mini_pd_900x900

Benefit Hoola Bronzer, 300 kr., Sephora

· Mere fra samme kategori ·