Læs også:

Close

Forårets musthaves

Mode  | 

Foråret er lige om hjørnet, og vi glæder os til at fylde garderoben med sæsonens ultimative musthaves

Endelig er det blevet tid til at smide pelsen, huen og vinterstøvlerne og iføre os forårets musthaves, som byder på coolness, feminine styles og forførende detaljer.

Vi har fundet seks fede items til din garderobe.

Cool & underspillet

Den seje bomberjakke har været populær i modebilledet i flere år, og den er kommet for at blive. I denne sæson er den nemlig heller ikke til at undgå hos hverken mænd eller kvinder. Bomberjakken er perfekt til forårsgarderoben som en underspillet overgangsfrakke eller et alternativ til en blazer.

Vatteret bomberjakke_449DKK

Bomberjakke, 449 kr., ZARA.

 

Et drømmekøb

Den klassiske Saint Laurent-clutch er for mange piger det ultimative drømmekøb. Den fashionable style er perfekt til en aften i byen med veninderne, men faktisk formår den at fuldende ethvert look. Den vinrøde farve er en af de ultimative musthaves til forårsgarderoben.

YSL_Chlutch

Saint Laurent-clutch, 6.750 kr., Kassandra.

 

Jump, jump …

Jumpsuitet er stadig en eftertragtet modetrend, som også vil kunne ses i modebilledet dette forår. Det er blevet en elsket style på den røde løber især blandt skuespillere, modeller og kendisser. Dette jumpsuit er fra H&M og kunne være et alternativ til ”den lille sorte” eller en forførende udgave af maxikjolen. Den har smock i taljen samt bare skuldre og lange ærmer.

hmprod

 

Jumpsuit, 399 kr., H&M.

 

Transparent musthave

Maxikjolen er blevet et værdifuldt item i en kvindes garderobe. De gulvlange kjoler er både luftige, komfortable og et mega hit blandt kvinder i alle aldre. Maxikjolen er blevet et alsidigt stykke tøj, som både kan være en tidløs klassiker eller en moderigtig investering. Den passer til alle former og størrelser og kan bruges til både hverdag og fest.

Denne transparente maxikjole er fra Ganni. Den kan både bruges over en stram underkjole  til en eksklusiv sommerfest eller over en bikini til en strandtur med den perfekte date. Den er udsmykket med perler og har en dyb udskæring.

F1177-128-4

 

Maxikjole, 3.499 kr., Ganni.

Feminine sandaler

Slip-on sandaler er ikke til at undgå denne sæson. De er super behagelige og nemme at tage på og af. Denne sæsons sandaler er feminine, elegante og individuelle. Gå efter en model hvor du kan identificere dig selv, men som også har et unikt og dekorativt udtryk.

Adax SS16 Marlie sandal sand snake front DKK 799

Slip-ons, 799 kr., Adax.

Vinrøde frynser

Frynser har været synlige i modebilledet de sidste par sæsoner. Sidste sommer slog frynse-trenden virkelig igennem – vi kunne ikke få frynser nok.

Det er specielt de store modehuse som Valentino og Saint Laurent, der har stået i spidsen for denne trend. Både deres unikke tasker, nederdele og bukser havde særprægede frynser sidste år. I år ser vi frynserne hos mange af de danske modehuse. Denne vinrøde nederdel er fra det danske brand Vila – og et total musthave i den helt moderigtige forårsfarve.

 

VILLA_Nederdel

Vila-nederdel med frynser, 239,95 kr., Magasin

 

 

· Mere fra samme kategori ·