Læs også:

Close

Nem sundhed: 5 små ting, du kan gøre

Sundhed  | 

Sundhed skal være nemt, og derfor har vi fundet fem nemme veje til et sundere liv

Opgaver, der skal skrives, veninder, der skal ses, Tinder-dates, du skal på og en lejlighed, der skal rengøres er alle ting, der presser din kalender, og vi ved alle, at jo mere stresset og presset, du er, jo mere usundt lever du. Sundhed kan virke dyrt og krævende, og det er nemt at falde i de gamle usunde vaner. Heldigvis behøver sundhed ikke være besværligt, og med disse fem nemme tips er du sikret en lidt sundere hverdag.

1. Drik vand med citron

Kog noget vand og pres et par citrondråber ud i det varme vand. Vand med citron er en favorit hos Hollywood-stjerner, Instagrammere og modebranchen på grund af sine fantastiske fordele, der blandt andet tæller at sætte gang i forbrændingen, holde appetitten nede og vække kroppen efter nattens søvn.

2. Prøv nye transportformer

Nytænk, hvordan du kommer til studiet eller arbejdet. Tager du tog og bus, kan du i stedet for at stå af på stoppet tættest på målet stå af et eller to stop før og gå resten af vejen. Har du ikke alt for langt mellem dit hjem og arbejdet eller studiet, kan du tage cyklen i stedet for bilen eller den offentlige transport – og så er det ovenikøbet gratis motion!

3. Hav altid en drikkedunk med dig

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)

Sørg for altid at have en drikkedunk med i tasken. Vand er en essentiel del af en sund livsstil, og du skal gerne indtage omkring to liter hver dag. Har du ikke en drikkedunk med, bliver det svært at få drukket så mange mængder dagligt. Med det store udvalg af trendy og lækre drikkedunke, du kan finde i butikkerne i dag, behøver du heller ikke gå på kompromis med din stil.

4. Gå tidligere i seng

Med otte timers søvn kan du klare dagens udfordringer, din hud vil blive flottere, din forbrænding vil markant forbedres, og dit humør vil blive bedre. Så prøv for alt i verden at komme i seng i ordentlig tid, og lad være med at bruge hele natten på at binge-watch’e House of Cards.

5. Forpligt dig til grøntsager to gange om dagen

Grøntsager er fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter, der er med til at holde din krop ved lige. Det er ikke nok med det ene salatblad, du plejer at spise. Din krop har brug for noget at stå imod med, og det kommer blandt andet fra en god portion grøntsager. Lav en aftale med dig selv om, at du skal spise grøntsager til mindst to af dagens måltider, og lov dig selv, at du SKAL spise op.

Kilde: WebMD.com, Psychologytoday.com

· Mere fra samme kategori ·